Det styrkede banksamarbejde i EU (Bankunionen)

Et centralt led i opfølgningen på finanskrisen er etableringen af det styrkede banksamarbejde. Det styrkede banksamarbejde består af et fælles tilsyn samt en fælles afviklingsinstans.

Det styrkede banksamarbejde (der ofte omtales ”bankunionen”) omfatter alle eurolandene. Ikke-eurolande kan ansøge ECB om at indgå i et såkaldt ”tæt samarbejde” og dermed deltage i det styrkede banksamarbejde.

Et af de centrale mål i det styrkede banksamarbejde er at sikre, at tilsynet med europæiske banker gennemføres på en konsekvent og effektiv måde. Det skal bidrage til, at problemerne i bankerne opdages hurtigere og inddæmmes effektivt, så de ikke spreder sig til den øvrige finansielle sektor eller samfundsøkonomien. Herudover skal samarbejdet bidrage til at bryde den negative vekselvirkning mellem stater, banker og realøkonomien og sikre effektive og ensartede krisehåndteringsbeslutninger i EU. Samarbejdet skal dermed understøtte den finansielle stabilitet i eurolandene og EU som helhed og samtidig bidrage til at fremme det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

Det fælles tilsyn

Den 4. november 2014 overtog Den Europæiske Centralbank (ECB) tilsynet med de største kreditinstitutter i euroområdet, hvorved det fælles tilsyn var en realitet. 

ECB fører tilsynet med de største kreditinstitutter i de deltagende lande, mens de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt fører tilsynet med de øvrige institutter. I forhold til de mindre institutter står de nationale tilsynsmyndigheder for tilsynet inden for de rammer, som ECB udstikker. ECB er bemyndiget til på ethvert tidspunkt at overtage tilsynet med et eller flere af de mindre institutter, hvis det er nødvendigt for at sikre konsekvent anvendelse af tilsynsstandarderne.

Tilsynsbeslutningerne for de enkelte institutter forberedes i ECB’s Tilsynsråd, der er sammensat af tilsynscheferne fra de deltagende lande og repræsentanter for ECB. ECB's øverste organ, Styrelsesrådet, hvor kun centralbankdirektørerne fra eurolandene er repræsenteret, vil dog have mulighed for at gøre indsigelse i forhold til Tilsynsrådets beslutninger. 

Afviklingsinstansen

Den fælles afviklingsinstans i regi af EU-Kommissionen blev etableret den 1. januar 2015. Afviklingsinstansen kan anvende krisehåndteringsværktøjer og den fælles afviklingsformue fra den 1. januar 2016.

For deltagere i det styrkede banksamarbejde flyttes ansvaret for at krisehåndtere de største institutter fra den nationale afviklingsmyndighed til afviklingsinstansen. Det indebærer, at hvis et stort institut bliver nødlidende, vil afviklingsinstansen beslutte, hvordan instituttet skal håndteres. Nationale afviklingsmyndigheder vil dog blive inddraget i beslutningen. De øvrige institutter vil som udgangspunkt fortsat blive afviklet af de nationale afviklingsmyndigheder. 

Inden for banksamarbejdet vil der blive en opbygget en fælles afviklingsformue, som er finansieret af kreditinstitutterne selv. Denne formue afløser for de deltagende lande gradvist de nationale afviklingsformuer, som er i færd med at blive opbygget i alle EU-lande. Formuens formue kan anvende i forbindelse med krisehåndtering af institutter. Formuen vil, når den er fuldt opbygget i 2024, være på mere end 400 mia. kr. 

Dansk deltagelse

En tværministeriel arbejdsgruppe har vurderet, hvorvidt det samlet set er i Danmarks interesse at deltage i det styrkede banksamarbejde. 

Der peges i den endelige rapport fra april 2015 på, at dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde vil kunne styrke Danmarks interessevaretagelse i EU, ikke mindst i forhold til udviklingen i lovgivningen på det finansielle område. Derudover vil deltagelse kunne give adgang til en større ”fælles forsikringsordning” for danske kreditinstitutter, hvilket vil være relevant i ekstraordinære situationer, hvor der opstår store tab i banksektoren. Rapporten peger derudover på, at en mere ensartet praksis for tilsyn og afvikling inden for samarbejdet kan styrke konkurrencen i det indre marked.

Der er samtidig nogle områder, hvor yderligere afklaring vil være hensigtsmæssig.

På nogle områder vil yderligere afklaring først og fremmest ske i takt med, at der opbygges erfaringer med det styrkede banksamarbejde. Det gælder bl.a. spørgsmål om ECB’s og afviklingsinstansens praksis og beslutningsproces. Dertil kommer, at der kan komme større klarhed om håndteringen af de økonomiske udfordringer, herunder ikke mindst de statsfinansielle, i visse europæiske lande, som kan påvirke sundhedstilstanden i de pågældende landes banker.

På andre områder vil afklaring skulle tilvejebringes gennem nærmere drøftelser med ECB, afviklingsinstansen og Kommissionen. Det drejer sig særligt om behandlingen af dansk realkredit og Styrelsesrådets mulighed for at træffe beslutninger om makroprudentielle værktøjer i Danmark uden om Tilsynsrådet. De fornødne afklaringer om behandlingen af dansk realkredit, makroprudentielle beslutninger mv. inden for samarbejdet bør foreligge, inden der træffes beslutning om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig det styrkede banksamarbejde.

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)