Finanskrisens årsager (Rangvid-rapporten)

Et ekspertudvalg blev efter finanskrisen sat til at undersøge, hvorfor finanskrisen ramte Danmark. Udvalget fremlagde i september 2013 en rapport med en række forklaringer på krisen samt anbefalinger til tiltag med henblik på at forhindre lignende fremtidige kriser.
Se også

Rangvidrapporten

Med finanslovsaftalen for 2012 blev det aftalt at nedsætte et ekspertudvalg, der skulle gennemføre en analyse af årsagerne til finanskrisen og en vurdering af effekten af de opstramninger, som på daværende tidspunkt var blevet taget for at understøtte finansiel stabilitet samt vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. Professor ved CBS Jesper Rangvid blev udpeget som udvalgets formand.

Udvalgets arbejde viste, at finanskrisen har kostet bankerne tab på 174 mia. kr. og samfundet et produktionstab på omkring 200 mia. kr.

Udvalget pegede på, at finanskrisen i Danmark opstod som en konsekvens af et kompliceret samspil mellem en række forudgående forhold, herunder en forholdsvis høj og tilsyneladende holdbar økonomisk vækst, der medførte en udbredt optimisme og deraf følgende generel undervurdering af risiko, procyklisk finanspolitik (dvs. en finanspolitik, der forstærker konjunkturerne), procyklisk regulering af den finansielle sektor, lempelige finansielle vilkår, risikosøgende kreditinstitutter og utilstrækkelig selskabsledelse i en række pengeinstitutter.

Således var det udvalgets vurdering, at årsagen til finanskrisen således er en kombination af mange faktorer – både nationale og internationale – der spillede sammen, og at der derfor ikke var én årsag eller én skurk bag den finansielle krise.

Danmark er en lille, åben økonomi, der er økonomisk og finansielt tæt integreret med resten af verdensøkonomien. Det var derfor udvalgets vurdering, at Danmark ikke kunne have undgået at blive ramt af den internationale finansielle krise. Samtidig er dog også vurderingen, at en række nationale omstændigheder gjorde, at dansk økonomi og en betydelig del af danske kreditinstitutter havde bragt sig i en sårbar position. Det var derfor udvalgets overordnede vurdering, at styrken i gennemslaget af den finansielle krise i Danmark kunne  have været mindre, hvis der havde været ageret forud for krisen.

Udvalget anbefalede en række tiltag til regeringen, som kan være med til at forebygge kommende finanskriser.

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)