Ekspertgruppe om gearing

Siden 2007 har det været muligt for danske kreditinstitutter at anvende egne interne modeller til at risikojustere deres aktiver til brug for beregning af kapitalkravene. Det har betydet, at en række større institutter har fået reduceret deres kapitalkrav markant.

På den baggrund er der på international plan overvejelser om, at det risikojusterede kapitalkrav til kreditinstitutter skal suppleres med et bindende mindstekrav til en ikke-risikobaseret gearingskrav for kreditinstitutter. Det vil sige et minimumskrav for andelen af kapital i forhold til et instituts samlede uvægtede aktiver og ikke-balanceførte poster.

EU-Kommissionen skal i medfør af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) vurdere, om der bør fremsættes et lovforslag om introduktion af et bindende gearingskrav i EU i 2018. Det er forventningen, at EU-Kommissionen i 2016 eller 2017 vil fremsætte forslag til indførelse af et gearingskrav i EU. I forlængelse af  bankpakke 6 blev der i oktober 2014 nedsat en ekspertgruppe, der skulle vurdere behovet for at indføre et gearingskrav mv. i Danmark. Ekspertgruppen fremlagde sine anbefalinger i en rapport om geraringskrav i december 2015.   

Ekspertgruppen anbefaler bl.a., at regeringen tilslutter sig et gearingskrav på 3 pct. af institutternes balance i EU, og at der i den forbindelse tages hensyn til de danske realkreditinstitutter. Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at der ikke indføres et gearingskrav i Danmark forud for kommende EU-regler.



Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)