Det styrkede banksamarbejde i EU (Bankunionen)

Et centralt led i opfølgningen på finanskrisen er etableringen af det styrkede banksamarbejde (Bankunionen). Det styrkede banksamarbejde består af et fælles tilsyn under ECB samt en fælles afviklingsmekanisme og afviklingsfond.

Det styrkede banksamarbejde (der ofte omtales ”bankunionen”) omfatter alle eurolandene. Ikke-eurolande kan ansøge Den Europæiske Centralbank (ECB) om at indgå i et såkaldt ”tæt samarbejde” og dermed deltage i det styrkede banksamarbejde.

Et af de centrale mål med det styrkede banksamarbejde er at sikre, at tilsynet med europæiske banker gennemføres på en konsekvent og effektiv måde. Det skal bidrage til, at problemerne i bankerne opdages hurtigere og inddæmmes effektivt, så de ikke spreder sig til den øvrige finansielle sektor eller samfundsøkonomien. Herudover skal samarbejdet bidrage til at bryde den negative vekselvirkning mellem stater, banker og realøkonomien og sikre effektive og ensartede krisehåndteringsbeslutninger i EU. Samarbejdet skal dermed understøtte den finansielle stabilitet i eurolandene og EU som helhed og samtidig bidrage til at fremme det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

Det fælles tilsyn

Den 4. november 2014 overtog ECB tilsynet med de største kreditinstitutter i euroområdet, hvorved det fælles tilsyn var en realitet. 

ECB fører tilsynet med de største kreditinstitutter i de deltagende lande, mens de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt fører tilsynet med de øvrige institutter. I forhold til de mindre institutter står de nationale tilsynsmyndigheder for tilsynet inden for de rammer, som ECB udstikker. ECB er bemyndiget til på ethvert tidspunkt at overtage tilsynet med et eller flere af de mindre institutter, hvis det er nødvendigt for at sikre konsekvent anvendelse af tilsynsstandarderne.

Tilsynsbeslutningerne for de enkelte institutter forberedes i ECB’s Tilsynsråd, der er sammensat af tilsynscheferne fra de deltagende lande og repræsentanter for ECB. ECB's øverste organ, Styrelsesrådet, hvor kun centralbankdirektørerne fra eurolandene er repræsenteret, vil dog have mulighed for at gøre indsigelse i forhold til Tilsynsrådets beslutninger. 

Afviklingsinstansen

Den fælles afviklingsinstans i regi af EU-Kommissionen blev etableret den 1. januar 2015. Afviklingsinstansen kunne anvende krisehåndteringsværktøjer og den fælles afviklingsfond  fra den 1. januar 2016.

For deltagere i det styrkede banksamarbejde flyttes ansvaret for at krisehåndtere de største institutter fra den nationale afviklingsmyndighed til afviklingsinstansen. Det indebærer, at hvis et stort institut bliver nødlidende, vil afviklingsinstansen beslutte, hvordan instituttet skal håndteres. Nationale afviklingsmyndigheder vil dog blive inddraget i beslutningen. De øvrige institutter vil som udgangspunkt fortsat blive afviklet af de nationale afviklingsmyndigheder. 
Inden for banksamarbejdet vil der blive en opbygget en fælles afviklingsfond , som er finansieret af kreditinstitutterne selv. Denne formue afløser for de deltagende lande gradvist de nationale afviklingsformuer, som er ved at blive opbygget i alle EU-lande. Fondens formue kan anvende i forbindelse med krisehåndtering af institutter. Fondens formue vil, når den er fuldt opbygget i 2024, være på mere end 400 mia. kr. 

Dansk deltagelse

Regeringen igangsatte i juli 2017 et arbejde med henblik på, at der kan tages endelig stilling til Danmarks deltagelse i det styrkede banksamarbejde i efteråret 2019.
Arbejdet vil blive forestået af Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet og vil baserer sig på en den rapport , der blev afgivet til regeringen i april 2015 om dansk deltagelse i samarbejdet. 
Der skal i arbejdet bl.a. ses på sammenlignelige landes erfaringer inden for det styrkede banksamarbejde, konsekvenser af Brexit, mulige uafklarede forhold vedr. fx realkredit og det styrkede banksamarbejdes bidrag til finansiel og økonomisk stabilitet, også i forhold til Danmark. 

Udvalget vil i arbejdet inddrage eksterne eksperter og relevante organisationer.

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)