Kapitalkravsreglerne

I forlængelse af den finansielle krise har der været et stort fokus på at styrke bankernes modstandsdygtighed for at forebygge fremtidige kriser. Et af de centrale tiltag i EU var gennemførelsen af nye kapitalkravregler, der blandt andet styrker bankernes kapitalgrundlag og likviditet.

EU’s kapitalkravforordning og -direktiv (CRR/CRD IV) blev vedtaget i 2013 og udgør de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller fondsmægler. Reglerne vedrører bl.a. følgende forhold: Krav om mere og bedre kapital således, at institutterne bedre kan absorbere tab;


  • Krav om, at institutterne skal have en kontracyklisk kapitalbuffer, der opbygges i gode tider og tages i anvendelse i dårlige perioder;
  • Krav om, at systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) identificeres samt mulighed for at pålægge disse et permanent højere kapitalkrav;
  • Mulighed for at pålægge institutterne en række midlertidig strengere krav end kravene i CRR/CRDIV med henblik på at imødegå opbygning af systemiske risici i den finansielle sektor;
  • Strengere likviditetskrav, herunder et kortsigtet likviditetskrav (LCR-kravet), som skal sikre, at institutter skal har en tilstrækkelig mængde likvide aktiver til at dække en periode med markedsuro på 30 dage;
  • Styrkede krav til god selskabsledelse;
  • Tilsynskontrol med institutternes gearing, der angiver andelen af kapital i forhold til udlån, med mulighed for på sigt at indføre et bindende loft for gearing;
  • Harmoniserede og styrkede sanktioner ved overtrædelser af bestemmelserne i reguleringen;
  • Krav om, at der oprettes en ”whistle blower”-ordning, således at ansatte i den finansielle sektor anonymt kan anmelde overtrædelser i virksomheden til tilsynsmyndighederne.
  • Strengere krav til kreditinstitutterne aflønningspolitik.
Danmark arbejdede i forhandlingerne bl.a. for en tilfredsstillende behandling af dansk realkredit. Det blev efterfølgende sikret via LCR-kravet, der betyder, at danske realkreditobligationers likviditet bliver anderkendt på linje med statsobligationers i EU’s nye likviditetsregler for kreditinstitutter. 

En del af reglerne baserer sig på de internationalt vedtagne standarder i Basel-komiteen, der sikrer ensartede regler internationalt. 


Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)