Kapitalkravsreglerne

I forlængelse af den finansielle krise har der været et stort fokus på at styrke bankernes modstandsdygtighed for at forebygge fremtidige kriser. Et af de centrale tiltag i EU var gennemførelsen af nye kapitalkravregler, der blandt andet styrker bankernes kapitalgrundlag og likviditet.

EU’s kapitalkravforordning og -direktiv (CRR/CRD IV) blev vedtaget i 2013 og udgør de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller fondsmægler. Reglerne vedrører bl.a. følgende forhold: Krav om mere og bedre kapital således, at institutterne bedre kan absorbere tab;


  • Krav om, at institutterne skal have en kontracyklisk kapitalbuffer, der opbygges i gode tider og tages i anvendelse i dårlige perioder;
  • Krav om, at systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) identificeres samt mulighed for at pålægge disse et permanent højere kapitalkrav;
  • Mulighed for at pålægge institutterne en række midlertidig strengere krav end kravene i CRR/CRDIV med henblik på at imødegå opbygning af systemiske risici i den finansielle sektor;
  • Strengere likviditetskrav, herunder et kortsigtet likviditetskrav (LCR-kravet), som skal sikre, at institutter skal har en tilstrækkelig mængde likvide aktiver til at dække en periode med markedsuro på 30 dage;
  • Styrkede krav til god selskabsledelse;
  • Tilsynskontrol med institutternes gearing, der angiver andelen af kapital i forhold til udlån, med mulighed for på sigt at indføre et bindende loft for gearing;
  • Harmoniserede og styrkede sanktioner ved overtrædelser af bestemmelserne i reguleringen;
  • Krav om, at der oprettes en ”whistle blower”-ordning, således at ansatte i den finansielle sektor anonymt kan anmelde overtrædelser i virksomheden til tilsynsmyndighederne.
  • Strengere krav til kreditinstitutterne aflønningspolitik.
Danmark arbejdede i forhandlingerne bl.a. for en tilfredsstillende behandling af dansk realkredit. Det blev efterfølgende sikret via LCR-kravet, der betyder, at danske realkreditobligationers likviditet bliver anderkendt på linje med statsobligationers i EU’s nye likviditetsregler for kreditinstitutter. 

En del af reglerne baserer sig på de internationalt vedtagne standarder i Basel-komiteen, der sikrer ensartede regler internationalt. 


Tema