Likviditetsregler (LCR)

Kreditinstitutter skal holde en vis mængde tilstrækkeligt likvide aktiver. Reglerne så længe ud til at kunne medføre store udfordringer i forhold til efterspørgslen efter danske realkreditobligationer. Men i den endelige udformning kan realkreditobligationer, der opfylder en række nærmere kriterier, medregnes som ekstremt likvide aktiver (”niveau 1”) i bankernes likviditetsberedskab, ligesom statsobligationer.

EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) medfører, at kreditinstitutter skal holde en vis mængde tilstrækkeligt likvide aktiver, som vil gøre dem i stand til at modgå et 30 dages intensivt likviditetsstress, altså når der ikke er adgang til andre finansieringskilder. Målet med dette likviditetsdækningskrav (LCR) er at gøre institutterne mindre afhængige af finansieringskilder med kort løbetid, således at de bedre kan håndtere perioder, hvor der uro på finansmarkederne.

Kommissionen fik beføjelse til at præcisere de nærmere omstændigheder i forhold til LCR-kravet i en såkaldt delegeret forordning. Det skulle ske på baggrund af rapporter fra den europæiske bankmyndighed EBA. En af disse rapporter vedrørte definitionen af ’likvide aktiver’. Den viste, at statsobligationer i bred forstand er de mest likvide finansielle aktiver, men at visse dækkede obligationer (herunder visse realkreditobligationer) var næsten lige så likvide som statsobligationer. 

Alligevel valgte EBA at anbefale, at kun statsobligationer blev defineret som de mest likvide aktiver (’niveau 1’), mens blandt andet realkreditobligationer blev vurderet som mindre likvide (’niveau 2’). Dermed ville realkreditobligationerne højst kunne udgøre 40 pct. af et kreditinstituts beholdning af likvide aktiver. Det ville have givet store udfordringer i Danmark, da de danske kreditinstitutter ville have været nødsaget til at nedbringe deres nuværende beholdninger af realkreditobligationer væsentligt – hvorved efterspørgslen efter danske realkreditobligationer ville falde med faldende kurser og stigende renter til følge. Derudover ville det blive en udfordring for danske kreditinstitutter at skulle skaffe tilstrækkeligt mange andre højlikvide aktiver, fx statsobligationer, til at dække deres behov for likvide aktiver.

Kommissionen valgte imidlertid ikke at følge EBA’s indstilling, men valgte på foranledning af blandt andet Danmark, at fremsætte en delegeret retsakt, der bedre afspejler den faktiske likviditet i danske realkreditobligationer. Retsakten er siden vedtaget, da hverken Europa-Parlamentet eller Ministerrådet gjorde indsigelser. De nye regler indebærer, at:

Tema