Fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering

EU-medlemsskabet er en stor fordel for Danmark og danske virksomheder. Men det er tid til et opgør med overimplementeringen af EU-regler. Regeringen har derfor udarbejdet 5 principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, som har til formål at sikre, at ny EU-regulering ikke overimplementeres, medmindre væsentlige hensyn taler herfor.

Overimplementering af EU-regulering kan skabe byrder for virksomhederne og hæmme deres konkurrenceevne til skade for vækst og arbejdspladser.

I implementeringen af EU-regulering kan det være nødvendigt at foretage en afvejning mellem forskellige, modsatrettede hensyn. Der vil derfor være tilfælde, hvor det kan være relevant at afvige fra implementeringsprincipperne for at varetage andre væsentlige hensyn. Regeringen har på denne baggrund besluttet fem principper for implementering af EU-regulering, som har til formål at sikre, at ny EU-regulering ikke overimplementeres med mindre væsentlige hensyn taler herfor.

De fem principper er:

  1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
  2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.
  3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
  4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering.
  5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer 

Princip 1: Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen

Når EU-regulering implementeres i dansk ret, bør der i den danske regulering ikke stilles strengere krav med deraf følgende øgede byrder for erhvervslivet, end hvad der er fastlagt i EU-reguleringen. Udgangspunktet for implementeringen er, at Danmark ikke fastsætter yderligere krav end nødvendigt for, at Danmark overholder sine forpligtelser over for EU, medmindre væsentlige hensyn taler herfor.

Princippet om at national regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end EU-reguleringens minimumskrav gælder også i de tilfælde, hvor der er eksisterende national regulering på det område, der reguleres af den nye EU-retsakt. Eksisterende national regulering på området bør derfor gennemgås mhp. at sikre, at Danmark ikke fastholder et højere reguleringsniveau end nødvendigt ift. den EU-regulering, der implementeres, med mindre væsentlige hensyn taler herfor.

For at sikre at der ikke stilles højere krav nationalt end i EU-reguleringen, kan det være hensigtsmæssigt at anvende ordlyden fra EU-retsakten i den nationale implementering. National implementering bør derfor, når det er muligt og relevant, anvende formuleringerne fra den bagvedliggende EU-retsakt. Fsva. anvendelsen af standarder bør der som udgangspunkt alene henvises til de til retsakten udviklede standarder. Samtidig bør der dog være fokus på at sikre en smart og effektiv implementering, således at den nationale implementering tilpasses danske forhold og ikke kommer til at virke fremmedartet i forhold til dansk sprogbrug og lovgivningsprocedure.

Princip 2: Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande

Dansk implementering af erhvervsrelevant EU-regulering bør ikke ske på mere byrdefuld vis end det, der på tidspunktet for forelæggelse i IU, forventes i andre, sammenlignelige EU-lande, medmindre særlige hensyn taler herfor. Sammenligning med andre lande er særligt relevant på områder, hvor EU-reguleringen ikke fastlægger præcise minimumskrav, når der er tale om rammeregulering, som forudsætter supplerende eller udfyldende krav, eller når der er et væsentligt fortolkningsrum for udmøntningen af kravene. I disse tilfælde er det vigtigt at sikre, at Danmark ikke fastlægger højere krav eller på anden måde implementerer EU-reguleringen mere byrdefuldt end den forventede implementering i andre sammenlignelige lande. Dog er det vigtigt samtidig at sikre, at Danmark overholder sine forpligtelser over for EU.

Princip 3: Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes

Hvis EU-reguleringen indeholder fleksibilitet og/eller undtagelsesmuligheder, som det er frivilligt for medlemsstaterne at gennemføre, bør Danmark udnytte fleksibiliteten og/eller anvende undtagelsesmulighederne, således at dansk erhvervsliv ikke pålægges strengere krav end deres europæiske konkurrenter, medmindre særlige hensyn taler herfor.

Princip 4: I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt bør EU regulering implementeres gennem alternativer til regulering

Det bør altid overvejes, om det er nødvendigt at indføre nye regler for at implementere/imødekomme ny EU-regulering. I de allerfleste tilfælde skal implementeringen af EU-regulering ske i form af national lovgivning, men i ganske få tilfælde vil det være muligt at implementere reglerne via alternativer til regulering, som f.eks. ved kollektive overenskomster, aftaler med erhvervslivet, el.lign. Det vil således kunne være hensigtsmæssigt at implementere via alternativer til regulering, hvis EU-retsakten undtagelsesvis opstiller en sådan mulighed.

Princip 5: Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer

Ny EU-regulering, der implementeres nationalt, og som medfører byrder for erhvervslivet, bør – under hensyntagen til de af regeringen fastsatte fælles ikrafttrædelsesdatoer - træde i kraft senest muligt, medmindre væsentlige hensyn taler for andet.

Regeringen har indført to faste årlige ikrafttrædelsesdatoer i Danmark, således at alle lovforslag og bekendtgørelser som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. januar eller 1. juli, såfremt de har direkte konsekvenser for erhvervslivet.

Der kan dog opstå situationer, fx pga. implementeringsfrister i EU-retsakter, hvor det vil være vanskeligt at overholde de to årlige ikrafttrædelsestidspunkter. Derfor kan ikrafttrædelsesdatoerne undtagelsesvist fraviges, såfremt der er tale om



Tema
Hvad betyder regeringens vækstplan for hele Danmark

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)