Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

Nu er næsten alle af de over 120 initiativer fra den tidligere regerings udspil i november 2015 om vækst og udvikling i hele Danmark ved at blive gennemført. Den samlede række af initiativer fra udspillet om vækst og udvikling i hele Danmark og de efterfølgende politiske aftaler kan øge vores økonomi med op til 2,5 mia. kr. og sætte gang i landdistrikterne og udviklingen i hele Danmark. Der er siden udspillet blev offentliggjort i november 2015 indgået tre store politisk aftaler om landbrug & fødevarer, vækst og udvikling i hele Danmark og senest om en modernisering af planloven.

Modernisering af planloven – ”Et Danmark i bedre balance”

Planloven moderniseres for at give kommuner, virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark samtidig med, at der fortsat værnes om et godt miljø og en righoldig natur. Dermed forbedres mulighederne for at skabe et Danmark i bedre balance og give bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet. 

Med aftalen ”Et Danmark i bedre balance” moderniserer regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti planloven og tager en række initiativer, der styrker vækst beskæftigelse og bosætning i hele Danmark, og giver større frihed til kommunerne.

”Et Danmark i bedre balance” indeholder initiativer inden for seks områder:
  1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og øget fleksibilitet inden for strandbeskyttelseslinjen 
  2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion
  3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
  4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser
  5. Almene boliger og byudvikling mv.
  6. Andre initiativer (luftfart, biobrændstof, landsbyer, turisme, produktion)

Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større sammenhængende naturområder, baseret på en ny model af Grønt Danmarkskort. 

Regeringen har 25. januar 2017 fremsat lovforslag om modernisering af planloven og ændring af naturbeskyttelsesloven med henblik på ikrafttræden i første halvdel af 2017.

Landbrugs- og fødevareerhvervet

Landbrugs- og fødevareerhvervet er et af de erhvervsområder, hvor danske virksomheder har en international styrkeposition. Men vores mulighed for at omsætte den stigende globale efterspørgsel til vækst og arbejdspladser kan bl.a. hæmmes af strammere miljøregler end i vores nabolande. For at skabe bedre vilkår for danske landmænd og fødevareproducenter har regeringen indgået aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en fødevare- og landbrugspakke, som afvikler en række barrierer for udvidelse af råvaregrundlaget og øget produktion. 

Samtidig skal nye finansieringsinitiativer fremme omstrukturering i landbruget og give bedre udviklingsmuligheder for effektive bedrifter. Det styrker dansk landbrug og fødevareproducenternes konkurrencekraft. Fødevare- og landbrugspakken følger op på regeringens udspil fra efteråret om vækst og udvikling i hele Danmark. Udspillet og de efterfølgende politiske aftaler giver blandt andet følgende bedre muligheder for landbrugs- og fødevareerhvervet: 
  • Afskaffelse af det generelle krav om randzoner, der betyder, at 1 pct. af landbrugsarealet frigøres til, at landmanden kan dyrke afgrøder. 
  • Den enkelte landmand får mulighed for at gøde mere optimalt end i dag og dermed mulighed for at øge produktionen og indtjeningen. 
  • Afskaffelse af sprøjte- og gødskningsforbuddet på § 3 arealer, så arealerne fortsat kan indgå i driften. 
  • Indførelse af en ny og målrettet miljøregulering af landbruget, som er langt mere fleksibel og omkostningseffektiv.
  • Bedre adgang til finansiering betyder fx, at der etableres en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital, som kan investere i effektive landbrugsbedrifter. 
  • Ændring af reglerne i planloven vil give landbrugene mulighed for, uden landzonetilladelse, at opføre erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger, bortset fra husdyranlæg (fx gylletanke og stalde), på alle landbrugsbedriftens ejendomme. 

Produktionsvirksomheder

Produktionserhvervene er ligesom landbrugs- og fødevareerhvervet meget eksportorienterede og er derfor i hård international konkurrence. Produktionsvirksomhederne står for over halvdelen af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling og er vigtige for Danmarks evne til at fremstille nye produkter og løsninger. Der er også et tæt samspil mellem produktion og servicevirksomheder.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsatte d. 9. februar 2016 med Aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark, en ramme på 800 mio. kr. til 16 konkrete initiativer, der skal skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Regeringens initiativer vil bidrage til lavere skatter og afgifter, færre erhvervsøkonomiske byrder samt bedre adgang til kapital og kvalificeret arbejdskraft for virksomhederne. 

Regeringens udspil fra efteråret og de efterfølgende politiske aftaler giver blandt andet følgende bedre muligheder for produktionsvirksomheder: 
  • Der indføres målrettede lempelser af PSO-afgiften for alle handels- og el-intensive virksomheder. En større el-intensiv virksomhed inden for gartneri, fødevarefremstilling samt gummi- og plastproduktion kan eksempelvis opnå en reduktion af de årlige el-omkostninger med ca. 0,6 mio. kr. i 2016 og 0,8-0,9 mio. kr. årligt i 2017-2020, hvis den har et elforbrug på 10 GWh. Det styrker vilkårene for at konkurrere med udenlandske virksomheder.
  • Færre byrder for virksomhederne betyder fx, at det bliver lettere og billigere at opføre store højlagre og visse andre lagerbygninger i Danmark, idet brandkravene forenkles og tilpasses vores nabolande, og den offentlige sagsbehandling bliver forenklet og mindre besværlig for virksomhederne. Derved bliver det mere attraktiv at bygge og skabe arbejdspladser i Danmark frem for i vores nabolande. 
  • Styrket adgang til finansiering af virksomheder med vækstpotentiale med nye muligheder for mindre vækstlån, bedre vilkår for vækstkautioner og styrket adgang til risikovillig kapital. 
  • Mere attraktive uddannelser betyder fx, at der bliver bedre vilkår for erhvervsskoleelever, hvis praktikplads ligger langt fra hjemmet, herunder i den dansk-tyske grænseregion. 

Turismen

Danmark er et stort turismeland og turisme bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Samtidig er turismen et erhverv præget af hård international konkurrence. 

I 2015 var der rekordhøjt 49 mio. overnatninger i 2015, men dansk turisme har i de seneste år haltet efter konkurrenterne og mistet markedsandele. 
Den stærke internationale konkurrence peger på et fortsat behov for at udvikle dansk turisme, så vækstpotentialet kan realiseres, og Danmark kan få del i den globale vækst i turismen. 

Turismeerhvervet peger på, at efterspørgslen efter moderne og attraktive overnatningsfaciliteter i højsæsonen allerede i dag overstiger udbuddet på de mest populære kystnære feriedestinationer. Der er derfor behov for at øge kapaciteten, hvis Danmark ikke skal gå glip af sin bid af den globale turismevækst. Det skal ske både ved bygning af ny overnatningskapacitet, modernisering af den eksisterende kapacitet og ved at udnytte den eksisterende kapacitet bedre. Moderniseringen af planloven og naturbeskyttelsesloven understøtter denne udvikling.

Regeringens udspil fra efteråret og de efterfølgende politiske aftaler giver blandt andet følgende bedre muligheder for turismen i Danmark: 

  • Som en del af aftalen om en Modernisering af planloven – ”Et Danmark i bedre balance" ændres reglerne i planloven. Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. 
  • Der gives mulighed for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder.
  • Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen justeres for at give mere rum til især friluftsliv og turisme fx får eksisterende turismevirksomheder bedre muligheder for at for at opføre mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, f.eks. en pavillon, en tennisbane, en swimmingpool eller en petanquebane.
  • For at give mere fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse udvides den periode, hvor sommerhuse beliggende i sommerhusområder kan benyttes ubegrænset til overnatning, fra 26 til 34 uger om året (den såkaldte sommerperiode). 
  • En ordning til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra visse småøer og ø-kommuner vil styrke turismeerhvervet uden for højsæsonen og forbedre fremkommeligheden.
  • Tilladelsen til 10 perspektivrige turismeprojekter forventes at betyde nye investeringer på op mod 4 mia. kr., som vil bidrage til vækst og beskæftigelse lokalt. 
  • Fremlægge en national turismestrategi på baggrund af arbejdet i Det Nationale Turismeforum.

Bo og leve i hele Danmark

Der skal være gode muligheder for at bo og have et godt familie- og arbejdsliv i hele Danmark. En vigtig forudsætning er her, at der er en lige adgang til finansiering af boliger og erhvervsejendomme.

Unge må ikke fravælge uddannelse, fordi der måske er langt til relevante uddannelsessteder. Og der skal være adgang til bredbånd og god mobildækning, så tilflytterne ikke udebliver, selv når der er gode job at få. Den tidligere regering fremlagde derfor en række initiativer, som bl.a. skal sikre bedre mobil- og bredbåndsdækning samt understøtte borgere og virksomheders adgang til finansiering af boliger og erhvervsejendomme. Endvidere skal fremkommeligheden i hele landet styrkes, bl.a. for at understøtte øernes udviklingsmuligheder samt mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Den tidligere regerings udspil fra efteråret og de efterfølgende politiske aftaler giver blandt andet følgende bedre muligheder for borgere i hele Danmark: 
  • Bedre bredbånds- og mobildækning, når kommunerne hurtigere kan tillade opsætning af mobilmaster, når der stilles krav om dækning til teleselskaberne, med etableringen af en bredbåndspulje på 200 mio. kr. og når eksisterende infrastruktur udnyttes til bredbånd.
  • Større klarhed om hvornår og i hvilket omfang der kan ydes lån til finansiering af boliger og erhvervsejendomme.
  • Billigere at pendle over Storebælt. Prisen på et pendlerkort for bilister reduceres fra 3.920 kr. til 3.000 kr. pr. måned, mens det særlige pendlerfradrag på Storebælt øges fra 90 til 110 kr. pr. tur. 
  • Pensionister vil allerede efter 1 års ejerskab få ret til at bo i deres sommerhus hele året hvad enten det ligger i et sommerhusområde eller i det åbne land. 
  • Boligejere, der bor langs de danske strande, får mulighed for at etablere hævede eller fritliggende terrasser udhuse og drivhuse på op til 10 m2 samt gyngestativer og sandkasser på deres grund ved ændringen af reglerne i naturbeskyttelsesloven. 
De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Derfor skal de også placeres mere ligeligt i hele landet. Med udspillet ”Bedre balance” flyttes næsten 4000 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til en lang række byer rundt om i landet.