Kulturnat i Erhvervsministeriet

Fredag den 13. oktober 2017 åbner Erhvervsministeriet dørene og byder på en guidet rundvisning på ministergangen. Her ser du bl.a. Slotsholmens flotteste ministerkontor og andre flotte interiører fra 1700-tallet. Dørene åbnes kl. 18.00. Ingen adgang uden Kulturnatpas.

Få en rundtur på ministerens kontor og ministergangen, og hør om palæet og ministeriets travle hverdag. Turen tager ca. 30 min. Og den foregår inde i varmen i tørvejr! 

Det kræver Kulturnatpas at komme ind. 

Erhvervsministeriets ministersekretariat har til huse i det Det Würtembergske Palæ. Det er en af de ældste bygninger på Slotsholmen og blev opført i 1741-42. Det er et ægte barokpalæ, og en del af interiøret er meget velbevaret. Palæet blev opført samtidig med det første Christianborg Slot, som nu er nedbrændt. 

Man brugte de samme håndværkere og materiale på slottet og palæet. Derfor kan du få et indtryk af, hvordan Christiansborg Slot har set ud i 1700-tallet.  

 


Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)