- Aftaler og udspil
- Love og regler
- Ministeriet
Arbejdsområder
/
SIFI-bufferkravet og sammenhængen til instituttets systemiskhed, der beregnes årligt af Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen af SIFIer, fremgår af tabel 1.
Tabel 1 – SIFI-bufferkrav
|
|
Systemiskhed
|
Institutter
|
SIFI-bufferkrav
|
|
Kategori 1
|
≤ 5
|
DLR Kredit A/S (1,9)
Sydbank A/S (3,2)
|
1,0 pct.
|
|
Kategori 2
|
[5-15[
|
Jyske Bank A/S (5,4)
|
1,5 pct.
|
|
Kategori 3
|
[15-25[
|
Nordea Bank Danmark A/S (16,9)
Nykredit Realkredit A/S (19,7)
|
2,0 pct.
|
|
Kategori 4
|
[25-35[
|
-
|
2,5 pct.
|
|
Kategori 5
|
≥ 35
|
Danske Bank A/S (37,4)
|
3,0 pct.
|
Tabel 2 – Indfasning af SIFI-bufferkrav (pct.)
|
|
2015
|
2016
|
2017
|
2018
|
2019
|
|
Kategori 1 |
0,2 |
0,4 |
0,6 |
0,8 |
1,0 |
|
Kategori 2 |
0,3 |
0,6 |
0,9 |
1,2 |
1,5 |
|
Kategori 3 |
0,4 |
0,8 |
1,2 |
1,6 |
2,0 |
|
Kategori 4 |
0,5 |
1,0 |
1,5 |
2,0 |
2,5 |
|
Kategori 5 |
0,6 |
1,2 |
1,8 |
2,4 |
3,0 |
Kravene skal sikre, at SIFIer i højere grad kan absorbere tab, da en afvikling af et SIFI kan påvirke hele den finansielle sektor og realøkonomien. Kravene er således fastsat for at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark.
SIFI-bufferkravet skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), der er den mest tabsabsorberende kapitalform i institutternes kapitalgrundlag.
SIFI-bufferkravet finder anvendelse på alle instituttets eksponeringer, dvs. institutters eksponeringer i Danmark, andre medlemslande i EU og lande udenfor EU.
Erhvervs- og vækstministeren vil hvert år vurdere SIFIernes SIFI-bufferkrav på baggrund af Finanstilsynets årlige beregning af institutternes systemiskhed. Hvis et SIFI bliver mere eller mindre systemisk, vil instituttets SIFI-bufferkrav blive justeret i overensstemmelse med modellen, som fremgår af tabel 1. Instituttet skal leve op til et eventuelt højere krav ved udgangen af det pågældende år, der er ændringer i dets systemiskhed.
Kontaktperson: Peter Madsen, tlf.: 91 33 70 17
Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
