Erhvervsministeren besøger Køge efter stormfloden

Erhvervsminister Brian Mikkelsen besøger fredag den 6. januar Køge, hvor han sammen med borgmester Flemming Christensen og havnedirektør Thomas Kampmann vil besigtige skader og påvirkning efter stormfloden og drøfte ordninger og mulige tiltag fremadrettet.
Nyhed
5. januar 2017

Fredag den 6. januar besøger erhvervsminister Brian Mikkelsen Køge, hvor han sammen med borgmester Flemming Christiansen og havnedirektør Thomas Kampmann vil se på påvirkningerne fra stormfloden og tale med berørte.

Pressen er velkomne til at deltage og følge med borgmesteren, havnedirektøren og ministeren på besigtigelse langs Køge Å. Natten til torsdag under stormfloden steg vandstanden 157 cm i Køge, hvor også Køge å gik over sine bredder. Gennem grundige forberedelser lykkedes det Køge Kommune og indbyggerne, at slippe gennem stormfloden med få skader.

I lyset af de seneste døgn vil erhvervsministeren og borgmesteren blandt andet drøfte stormflodsordningerne under Erhvervsministeriet og dækning af skader samt behovet for tiltag fremadrettet.

Tid og Sted:

Brian Mikkelsen mødes med borgmester Flemming Christensen ved Rådhuset, Torvet 1 – 4600 Køge kl 8.15 og vandrer herfra ned til Køge Å, hvor flere erhvervsdrivende har været påvirket af de ekstraordinært høje vandstande i de forgangne dage.

For yderligere kontakt:

Erhvervsministeriet

Fungerende Pressechef Rasmus Holm Thomsen; 91 39 94 55, rht@evm.dk

Tema
Hvad betyder regeringens vækstplan for hele Danmark

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.