Meddelelse om fastsættelse af SIFI-bufferkrav for Nordea Kredit

Erhvervsministeren fastsætter et kapitalkrav (SIFI-bufferkrav) til Nordea Kredit, der er blevet udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI).
Nyhed
30. januar 2017

Finanstilsynets har udpeget Nordea Kredit som en dansk SIFI pr. 2. januar 2017, og Nordea Kredit skal derfor opfylde et SIFI-bufferkrav på 1,5 pct. SIFI-bufferkravet indfases gradvist i perioden 2017-2019, således at SIFI-bufferkravet for Nordea Kredit er 0,9 pct. i 2017, 1,2 pct. i 2018 og 1,5 pct. i 2019.

De danske og færøske SIFIer er således følgende: Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Nordea Kredit Realkreditaktieselskab, Jyske Bank A/S, Sydbank A/S, DLR Kredit A/S, BankNordik, Eik Banki og Norðoya Sparikassi.

SIFI-bufferkravet og sammenhængen til instituttets systemiskhed, der beregnes af Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen af SIFIer, fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.

 

Tabel 1 – SIFI-bufferkrav for 2017 for danske SIFIer

Systemiskhed

Institutter

SIFI-bufferkrav

Kategori 1

≤ 5

DLR Kredit A/S (1,9)

Sydbank A/S (3,6)

1,0 pct.

Kategori 2

[5-15[

Jyske Bank A/S (9,6)

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab (6,0)

1,5 pct.

Kategori 3

[15-25[

Nykredit Realkredit A/S (19,2)

2,0 pct.

Kategori 4

[25-35[

-

2,5 pct.

Kategori 5

≥ 35

Danske Bank A/S (36,0)

3,0 pct.

Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet, på baggrund af årsregnskabet fra 2015. SIFIernes systemiskheden er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.

Tabel 2 – SIFI-bufferkrav for 2017 for færøske SIFIer

Systemiskhed

Institutter

SIFI-bufferkrav

Kategori 1

≤ 5

-

1,0 pct.

Kategori 2

[5-15[

Norðoya Sparikassi (5,6)

1,5 pct.

Kategori 3

[15-25[

Eik Banki P/F (18,6)

P/F BankNordik (23,8)

2,0 pct.

Kategori 4

[25-35[

-

2,5 pct.

Kategori 5

≥ 35

-

3,0 pct.

Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet, på baggrund af årsregnskabet fra 2015. SIFIernes systemiskheden er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.

SIFI-bufferkravet skal opfyldes med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.

Kravet vil blive gradvist indfaset i perioden 2017-2019 i overensstemmelse med tabel 3.

Tabel 3 – Indfasning af SIFI-bufferkrav (pct.)

2017

2018

2019

Kategori 1

0,6

0,8

1,0

Kategori 2

0,9

1,2

1,5

Kategori 3

1,2

1,6

2,0

Kategori 4

1,5

2,0

2,5

Kategori 5

1,8

2,4

3,0

Kravene skal sikre, at danske SIFIer i højere grad kan absorbere tab, da en afvikling af et SIFI kan påvirke hele den finansielle sektor og realøkonomien. Kravene er således fastsat for at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark og på Færøerne.

SIFI-bufferkravet skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), der er den mest tabsabsorberende kapitalform i institutternes kapitalgrundlag.

SIFI-bufferkravet finder anvendelse på alle instituttets eksponeringer.

Erhvervsministeren vil hvert år vurdere SIFIernes SIFI-bufferkrav på baggrund af Finanstilsynets årlige beregning af institutternes systemiskhed. Hvis et SIFI bliver mere eller mindre systemisk, vil instituttets SIFI-bufferkrav blive justeret i overensstemmelse med modellen, som fremgår af tabel 1. Instituttet skal leve op til et eventuelt højere krav ved udgangen af det pågældende år, der er ændringer i dets systemiskhed.

Kontaktperson: Presserådgiver Lars Erik Skovgaard, tlf.: 91 33 70 17, las@evm.dk.

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.