Pressemøde: Præsentation af anbefalinger fra Vækstteamet for Det Blå Danmark

Erhvervsministeren og Vækstteamet for Det Blå Danmark indbyder til pressemøde på DFDS-skibet Ark Futura i Københavns Frihavn fredag d. 21. april kl. 08.55. Tilmelding påkrævet.
Pressemeddelelse
18. april 2017

Siden juni sidste år har Vækstteamet for Det Blå Danmark arbejdet på at udarbejde en række anbefalinger til, hvordan Det Blå Danmark kan fastholde den globale styrkeposition og forbedre Det Blå Danmarks internationale konkurrenceevne frem mod 2025.

På fredag overrækker vækstteamet - med formand Jesper Lok i spidsen - deres anbefalinger til erhvervsminister Brian Mikkelsen.

I forbindelse med overleveringen afholdes et pressemøde, hvor anbefalingerne vil blive præsenteret. På pressemødet deltager blandt andet erhvervsminister Brian Mikkelsen, formand for vækstteamet Jesper Lok og en række af vækstteamets medlemmer.

Pressemødet finder sted på ro-ro skibet Ark Futura, som blandt andet har været anvendt af Forsvaret til at fragte kemiske våben ud af Syrien og Libyen.

Dampfærgevej 30
2100 Købehavn Ø

Pressemødet starter fredag d. 21. april kl. 08.55, hvor Executive Vice President i DFDS Peder Gellert byder velkommen, hvorefter erhvervsministeren tager ordet efterfulgt af formand for Vækstteamet for Det Blå Danmark Jesper Lok. Fra ca. kl. 09.30 og frem til kl. 10.00 er der mulighed for individuelle interviews med deltagerne samt udendørs optagelser.

Journalister er velkomne til at komme og stille udstyr op fra kl. 08.45.

Henvendelse skal ske ved porten til venstre for DFDS Terminalen til Oslobåden. Af sikkerhedsmæssige årsager får alle udleveret en gul vest og bliver eskorteret til Ark Futura. Til orientering er der fri parkering i opmarchbanerne 10-12.

Alle skal medbringe billed-ID.

Tilmelding med navn på samtlige deltagere skal ske inden onsdag d. 19. april kl. 12.30 til srp@em.dk.

For yderligere information kontakt presserådgiver i Erhvervsministeriet Sara Ringgaard Price på srp@em.dk eller telefon 91 39 94 07.

Ark Futura

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.