Bredt politisk flertal sikrer tryghed for boligejere

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre har i dag indgået forlig om en ny model for boligbeskatning.
Nyhed
2. maj 2017

Forliget sikrer, at ingen boligejere skal betale mere i årlig boligskat, end de gør i dag, så længe de bliver boende i deres nuværende bolig.

Forliget er således en forlængelse af det forlig om ejendomsvurderinger, som blev indgået i efteråret 2016.

Konkret betyder forliget om boligskatten, at alle stigninger i boligskatten efter 2017 kan indefryses. Der indføres en midlertidig indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld i årene 2018-2020. Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter for boligejere.

Det vil sige, at selvom ejendomsvurderingen og grundskylden stiger, efterhånden som boligpriserne stiger, og huset eller lejligheden bliver mere værd, så vil den årlige regning i kroner og øre ikke vokse. Til gengæld skal man betale den del af regningen, der er indefrosset, når boligen sælges.

”Jeg er rigtig glad for, at vi nu har lavet en aftale, der i den grad sikrer tryghed for boligejerne. Både fordi der er tale om en bred aftale med partier fra begge sider af salen, og fordi aftalen sikrer, at boligejere fremover kan sove trygt i visheden om, at deres skat ikke vil stige, så længe de bliver boende i deres nuværende hjem,” siger finansminister Kristian Jensen.

Forliget indebærer også, at den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes til 0,55 pct. Derudover hæves grænsen for den progressive ejendomsværdiskattesats, så ejendomme vurderet til 7,5 mio. kr. eller derover beskattes med 1,4 pct. på den del, der overstiger grænsen. 

De nye skattesatser træder i kraft i 2021. I forbindelse med overgangen indføres en skatterabat, som betyder, at ingen boligejere skal betale mere i boligskat i 2021, end de skulle have betalt med de nuværende regler.

Skatteminister Karsten Lauritzen siger:

”Som boligmarkedet har udviklet sig gennem de seneste 10 år, har vi fået en mere skæv og urimelig beskatning mellem land og by - og mellem lejligheder og huse. Som skatteminister er jeg glad for, at vi nu stille og roligt får rettet op på nogle af de utilsigtede urimeligheder. Det er godt for Danmark, det giver tryghed for boligejerne, og det er kun rimeligt.”

Erhvervsminister Brian Mikkelsen siger:
”Vi ser boligskatteaftalen som en god løsning for de danske boligejere, for den vil overordnet set sikre tryghed nu og her. Derudover betyder aftalen, at ingen beskattes fra hus og hjem. De danske boligejere kommer samlet set til at betale knap 28 mia. kr. mindre i samlede boligskatter frem mod 2025. Det er både mindre, end de ville have gjort, hvis systemet havde fortsat, og det er oven i købet mindre, end de gør i dag. Det er vi selvfølgelig tilfredse med.”

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll udtaler:

"Jeg er tilfreds med, at det lykkedes at få en bred aftale, der gør det trygt at være boligejer. Der lå og ventede en kæmpe regning for danske familier. Nu har vi i stedet sikret boligskattelettelser på knap 28 mia. kr. frem mod år 2025.”

Ud over at sikre tryghed for boligejerne, skal der også sikres tryghed om lejernes boligskat. Der er en vis usikkerhed om, hvor store konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger bliver for de almene boliger. Forligspartierne er derfor enige om at drøfte dette spørgsmål primo 2020, når konsekvenserne kan fastlægges med større sikkerhed. Formålet med disse drøftelser er at sikre en rimelig huslejeudvikling i den almene boligsektor, herunder med særlig fokus på almene boligafdelinger med store stigninger i beskatningen.

Hvis boligskatterne over tid stiger mere end forudsat vil provenuet gå til at sætte boligskatten tilsvarende ned.

Aftalen giver staten et varigt mindreprovenu på 0,3 mia. kr. Dette finansieres via råderummet.

Der afholdes teknisk gennemgang for journalister i Skatteministeriet onsdag kl. 10.30.

Læs mere på Skatteministeriets hjemmeside

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.