Planlovens ekspropriationsbestemmelser skal under lup

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har i dag nedsat Ekspropriationsudvalget med advokat Håkun Djurhuus som formand. Ekspropriationsudvalget skal foretage en nærmere undersøgelse af planlovens ekspropriationsbestemmelser.
Pressemeddelelse
15. maj 2017

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Med nedsættelsen af udvalget sætter vi nu gang i et arbejde med at se nærmere på bestemmelserne om ekspropriation i planloven. Ekspropriationsudvalget er sammensat af juridiske eksperter, der skal undersøge ekspropriationsreglerne med fokus på særligt borgernes retssikkerhed.”

Ekspropriationsudvalget nedsættes som opfølgning på aftalen mellem regeringen, S og DF om Danmark i bedre balance fra juni 2016.

Udvalget skal undersøge planlovens ekspropriationsbestemmelser med henblik på at se hvilke muligheder der er for at forbedre borgernes retssikkerhed ved ekspropriation, og på hvilke konsekvenser ekspropriationsreglerne har i forbindelse med den nye planlov. Som en del af undersøgelsen sammenlignes ekspropriation og taksation på henholdsvis det kommunale og det statslige område.

Advokat Håkun Djurhuus:

”Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i det nye Ekspropriationsudvalg og få kastet lys over de nærmere forhold vedr. ekspropriation efter planloven. Jeg ser frem til samarbejdet med de øvrige udvalgsmedlemmer og konstruktive drøftelser i udvalget, så vi sikrer at planloven og ekspropriationsreglerne virker efter hensigten.”

Ekspropriationsudvalget har følgende sammensætning:

Ekspropriationsudvalgets undersøgelse forventes afsluttet i starten af 2018.

Kommissorium for udvalget

For yderligere pressekontakt:

Erhvervsministeriet: Presserådgiver Rasmus Holm Thomsen tlf. 91 39 94 55 / rht@evm.dk.  

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.