Meddelelse om fastsættelse af SIFI-bufferkrav for 2018

Erhvervsministeren fastsætter kapitalkrav (SIFI-bufferkrav) til systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark og på Færøerne
Nyhed
2. oktober 2017

Finanstilsynets har den 29. juni 2017 vurderet, at de udpegede SIFIer i Danmark og på Færøerne fortsat opfylder kriterierne for at være SIFIer.[1]

De danske SIFI er således følgende: Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Jyske Bank A/S, Nordea Kredit Realkredit A/S[2], Sydbank A/S og DLR Kredit A/S. Ligeledes er følgende tre færøske institutter SIFIer på Færøerne: P/F BankNordik, Betri Banki P/F og Norðoya Sparikassi.

SIFI-bufferkravet og sammenhængen til instituttets systemiskhed, der beregnes af Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen af SIFIer, fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1 – SIFI-bufferkrav for 2017 for danske SIFIer

Systemiskhed

Institutter

SIFI-bufferkrav

Kategori 1

≤ 5

DLR Kredit A/S (2,1)

Sydbank A/S (4,1)

1,0 pct.

Kategori 2

[5-15[

Nordea Kredit Realkredit A/S (5,9)

Jyske Bank A/S (11,2)

1,5 pct.

Kategori 3

[15-25[

Nykredit Realkredit A/S (20,4)

2,0 pct.

Kategori 4

[25-35[

-

2,5 pct.

Kategori 5

≥ 35

Danske Bank A/S (41,5)

3,0 pct.

Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet på baggrund af årsregnskabet fra 2016. SIFIernes systemiskheden er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.

Tabel 2 – SIFI-bufferkrav for 2017 for færøske SIFIer

Systemiskhed

Institutter

SIFI-bufferkrav

Kategori 1

≤ 5

-

1,0 pct.

Kategori 2

[5-15[

Norðoya Sparikassi (5,8)

1,5 pct.

Kategori 3

[15-25[

Betri Banki P/F (19,4)

P/F BankNordik (22,9)

2,0 pct.

Kategori 4

[25-35[

-

2,5 pct.

Kategori 5

≥ 35

-

3,0 pct.

Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet på baggrund af årsregnskabet fra 2016. SIFIernes systemiskheden er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.

SIFI-bufferkravet skal opfyldes med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.

Kravet indfases gradvist i perioden 2015-2019, jf. tabel 3.

Tabel 3 – Indfasning af SIFI-bufferkrav (pct.)

2015

2016

2017

2018

2019

Kategori 1

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

Kategori 2

0,3

0,6

0,9

1,2

1,5

Kategori 3

0,4

0,8

1,2

1,6

2,0

Kategori 4

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

Kategori 5

0,6

1,2

1,8

2,4

3,0

Kravene skal sikre, at SIFIer i højere grad kan absorbere tab, da en afvikling af et SIFI kan påvirke hele den finansielle sektor og realøkonomien. Kravene er således fastsat for at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark og på Færøerne.

SIFI-bufferkravet skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), der er den mest tabsabsorberende kapitalform i institutternes kapitalgrundlag.

SIFI-bufferkravet finder anvendelse på alle instituttets eksponeringer.

Erhvervsministeren vurderer hvert år SIFIernes SIFI-bufferkrav på baggrund af Finanstilsynets årlige beregning af institutternes systemiskhed. Hvis et SIFI bliver mere eller mindre systemisk, vil instituttets SIFI-bufferkrav blive justeret i overensstemmelse med modellen, som fremgår af tabel 1 og 2. Instituttet skal leve op til et eventuelt højere krav ved udgangen af det pågældende år, der er ændringer i dets systemiskhed.

Kontaktperson: Lars Erik Skovgaard, tlf.: 91 33 70 17

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.