Bred politisk aftale om en mere robust andelsboligsektor

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er i dag blevet enige om at gennemføre en række tiltag på an-delsboligområdet. Tiltagene skal bidrage til at skabe en mere sund og robust andelsboligsektor.
Pressemeddelelse
27. november 2017

Der skal være gode vilkår for en robust andelsboligsektor, så der fortsat kan være et varieret udbud af boliger i Danmark. Det skal være trygt at bo i en andelsboligforening, og derfor skal der skabes bedre rammer for, at der for fremtiden udelukkende stiftes levedygtige andelsboligforeninger.

Det er formålet med en ny aftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået på andelsboligområdet. Aftalen stiller blandt andet en række grundlæggende krav til stiftelsen af nye andelsboligforeninger, herunder finansieringen samt driften af foreningen.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Med aftalen gennemfører vi nogle tiltag, der skal være med til at sikre, at både nuværende andelshavere og kommende andelshavere kan føle sig trygge ved at bo i en andelsbolig. Vi stiller blandt andet nogle højere krav til stiftelsen og finansieringen. Og så præciserer vi bestyrelsens opgaver og ansvar, og andelshaverens vilkår i det – for fremtiden forhåbentligt sjældne – tilfælde, hvor en andelsboligforening skulle gå konkurs. Andelsboliger er som boligform et godt alternativ til de borgere, som af forskellige årsager hverken ønsker at leje eller eje. Jeg er derfor glad for, at vi med aftalen kan værne om andelsboligsektoren, så vi fortsat har en varieret sammensætning af boliger i Danmark.”

Aftalen indeholder også tiltag såsom muligheden for at fastsætte nye regler for valuarvurderinger, og en forlængelse af rådgiveransvaret i forhold til rådgivning af andelsboligforeninger om lån og kreditter.

Aftalen bygger videre på de anbefalinger, som arbejdsgruppen om ansvarlig drift af andelsboligforeninger afleverede i maj 2017.

Tiltagene i aftalen gennemføres hovedsageligt i andelsboligloven. Forslaget skal nu behandles i Folketinget. Ændringerne forventes at træde i kraft d. 1. juli 2018.

Oversigt over alle initiativer i aftalen:

Se aftalen her

Se faktaark om aftalen her


Kontakt:

Pressechef, Erhvervsministeriet, René Gyldensten, 91 33 70 15 / rgy@em.dk 

Boligordfører for Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, 61 62 45 18

Boligordfører for Socialdemokratiet, Kaare Dybvad, 61 62 44 54

Boligordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg, 61 62 50 75

Erhvervsordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen, 61 62 42 60

Erhvervsordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, 61 62 50 93

Boligordfører for Venstre, Britt Bager, 61 62 44 77

Boligordfører for Liberal Alliance, Villum Christensen, 33 37 49 05

Erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti, Anders Johansson, 61 62 47 62

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.