Nye medlemmer af Det Systemiske Risikoråd

Erhvervsministeren har udnævnt Svend Erik Hougaard Jensen, professor på CBS, som nyt uafhængigt medlem af Det Systemiske Risikoråd. Svend Erik Hougaard Jensen erstatter Torben M. Andersen som uafhængigt medlem af Rådet.
Nyhed
5. april 2018

Det Systemiske Risikoråd er rådgivende, og har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen: 

"Jeg er glad for, at Svend Erik Hougaard Jensen har sagt ja til at tiltræde som nyt uafhængigt medlem af Det Systemiske Risikoråd. Jeg vil i samme omgang takke Torben M. Andersen for hans bidrag til Rådets arbejde gennem årene".

Torben M Andersen stopper som medlem, da han er blevet udnævnt til bestyrelsesformand i ATP.

Erhvervsministeren har derudover udpeget Anne-Sofie Reng Japhetson, kontorchef i Finanstilsynet, som nyt medlem af Rådet. Hun erstatter Karen Dortea Abelskov, vicedirektør i Finanstilsynet, som medlem af Rådet.

De to medlemmer udnævnes for en fireårig periode.

Rådets nye sammensætning er herefter:

Pressekontakt: Presserådgiver Rasmus Holm Thomsen, 91 39 94 55 / rht@em.dk.


Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.