Historisk vækst fortsætter i de danske skibsregistre

Rederierne TORM og NORDEN flager tilsammen 11 skibe ind under Dannebrog. Dermed fortsætter den historiske udvikling, som i maj 2018 betød, at de danske skibsregistre nåede 20 mio. bruttoton for første gang nogensinde og nu er de hurtigst voksende skibsregistre i verden. ​
Nyhed
1. juni 2018

Selv om Danmark ikke er verdens største skibsregistre, så er vi nu helt i front, når det kommer til vækstraten i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). DIS er på bare én måned steget med ½ mio. bruttotonnage, og der er nu over 700 skibe registreret i de danske skikb.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Det er fantastisk, at tilslutningen til at sejle under Dannebrog fortsat stiger. Det viser, at vores politik virker, og at det har en klar effekt på væksten, når man letter byrderne, digitaliserer og generelt styrker rammevilkår og service over for erhvervet.”

Når mange virksomheder vælger at lade Dannebrog veje over deres forretning, så giver det både øget økonomisk aktivitet, og Danmark får samtidig mere indflydelse på international søfartspolitik og regulering, så vi kan fremme sikker og grøn kvalitetsskibsfart.

Fakta


Registreret tonnage

Kontakt: Presserådgiver Jesper Christiansen, tlf. 9133 7017, jec@em.dk.

Tema