Statusanalyse turisme

Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne viser gennemgående fremgang i dansk turisme.

Med 118.000 arbejdspladser og en omsætning på knap 97,5 mia. kr. i 2015 har turismen stor betydning for samfundsøkonomien i Danmark. Dansk turisme har de seneste år haft vind i sejlene, statusanalysen af turismens udvikling og konkurrenceevne viser vækst i både turismeomsætning og antallet af registrerede overnatninger.

Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.