Erhvervsregulering og internationale forhold

Erhvervsministeriet arbejder for at skabe stærke vækstvilkår for dansk erhvervsliv. Vi varetager danske virksomheders interesse i EU og udvikler politiske initiativer, der bidrager til en effektiv erhvervs- og forbrugerregulering, som understøtter væksten i danske virksomheder.

Enklere regler og færre byrder

Regeringen har det som en hovedprioritet, at det skal være billigere og nemmere at drive virksomhed i Danmark. Derfor har regeringen sat en målsætning om, at der skal fjernes byrder for virksomhederne svarende til 4 mia. kr. frem mod 2020.
Læs mere

Arbejdet med at lette virksomhederne for unødvendige administrative byrder har stået på i mange år, og indsatsen har skabt gode resultater og besparelser for virksomhederne. Danmark er i dag blandt de lande i verden, hvor det er lettest at starte virksomhed.

Erhvervsministeriet har dog fortsat et skarpt fokus på at minimere de omkostninger – ud over de administrative – som virksomhederne bliver pålagt via regler. Det kan være krav om, at virksomhederne skal indkøbe bestemt udstyr el.lign.  Af samme grund har vi i regeringen netop nedsat et ministerudvalg for bedre erhvervsregulering, der skal styrke arbejdet med at reducere erhvervslivets byrder. Det skal sikre, at vi når målsætningen om at lette erhvervslivets byrder med 4 mia. kr. i perioden 2015-2020. 

Virksomhedsforum for enklere regler spiller en central rolle arbejdet med at lette byrderne for erhvervslivet ved at give virksomhederne og deres organisationer mulighed for at stille forenklingsforslag direkte til regeringen. 

Unødvendige administrative krav og omkostningstunge regler tager værdifuld tid og ressourcer fra virksomhederne, som kunne være brugt på at drive forretningen og skabe vækst. Enklere regler skaber gode rammer for erhvervslivet. 

Virksomhederne høres 

Indsatsen for enklere regler og færre byrder sker i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Virksomhedsforum for enklere regler kommer løbende med forslag til forenklinger på de områder, som virksomhederne i særlig grad oplever som byrdefulde. 

Regeringen forholder sig til alle forslag. Hvis ikke de gennemføres, så forklarer regeringen hvorfor et forslag ikke kan gennemføres. 

Kvalitet i ny erhvervsregulering 

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering sikrer, at ny regulering påfører virksomhederne færrest mulige administrative byrder samtidig med, at reguleringen opnår den ønskede effekt. Team Effektiv Regulering konsekvensvurderer alle nye forslag til love og bekendtgørelser, der medfører væsentlige administrative byrder for erhvervslivet. Derudover opgør Team Effektiv Regulering de væsentlige administrative konsekvenser, som følger af udvikling af nye erhvervsrettede digitale løsninger eller væsentlige ændringer af eksisterende løsninger.  

Samtidig kvantificeres andre erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny regulering af de ministerier, der har ansvaret for reglerne. 

Formålet med konsekvensvurderingerne er at sikre, at ny regulering kun påfører virksomhederne byrder i mindst muligt omfang, men stadig opnår den ønskede effekt.

Agil regulering og nye forretningsmodeller

Den nuværende erhvervsrettede regulering er i dag ikke altid formuleret med blik for, hvordan nye digitale teknologier og forretningsmodeller kan skabe ny værdi for den enkelte virksomhed og samfundet. Det kræver, at reguleringen og myndighedernes håndhævelse af reglerne gør det enkelt at bruge nye teknologier og digitale forretningsmodeller, og at der er bedre muligheder for forsøg.
Læs mere

Regulering, der muliggør nye forretningsmodeller 

En mere agil regulering er et indsatsområde i Strategi for Danmarks digitale vækst (link). Regeringen har derfor besluttet at indføre 5 principper for agil erhvervsrettet regulering, som det fra 1. juli 2018 bliver obligatorisk for myndigheder at vurdere, om erhvervsrettet regulering agil. Erhvervsministeriet vil 
Screene og følge op på myndighedernes vurdering af principperne. De fem principper er:
  1. Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller: Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at nye forretningsmodeller kan realiseres, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknologier, samtidig med at væsentlige samfundsøkonomiske eller beskyttelsesmæssige hensyn tilgodeses.
  2. Teknologineutral: Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at virksomhederne kan følge med i den teknologiske udvikling, bl.a. ved at undlade at stille krav om anvendelse af specifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens formål.
  3. Mere enkel og formålsbestemt: Et klart fokus på formål frem for krav til proces kan forbedre virksomhedernes mulighed for innovation. Ny regulering bør i det omfang, det er muligt, undlade detaljerede krav og specifikke beskrivelser, der gør det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.
  4. Helhedstænkende: Myndigheder skal i det omfang, det er muligt, sikresig, at ny regulering tager højde for, om der er et
  5. samspil med andre reguleringsområder, som kan have betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller.

Der bliver endvidere etableret  én indgang for nye forretningsmodeller i Erhvervsstyrelsen. Det skal sikre, at virksomheder kan få en hurtig afklaring af, om de kan anvende nye teknologier og forretningsmodeller inden for rammerne af eksisterende regulering.

I regi af én indgang vil det løbende blive undersøgt, om der er eksisterende erhvervsrettet regulering, som er utidssvarende i forhold til den digitale udvikling og bør justeres. Det skal endvidere skabes bedre mulighed for forsøg på områder
med særligt potentiale for digital vækst

Deleøkonomi

Deleøkonomi er et område, som er i hastig vækst. Både på globalt plan, men i høj grad
også i Danmark. I dag har hver femte dansker benyttet sig af mulighederne inden for
deleøkonomien – enten som bruger eller udbyder. Regeringen har lanceret en strategi for vækst gennem deleøkonomien (indsæt link). Den har som mål: 
  • Danmark skal udnytte deleøkonomiens potentiale både som drivkraft for vækst og innovation og som løftestang til en bedre udnyttelse af kapitalapparat og ressourcer.
  • Klarere rammer for deleøkonomien skal understøtte velfungerende markeder med gode betingelser for tillid, flere valgmuligheder og konkurrence til gavn for danskerne.
  • Der skal betales skat i overensstemmelse med skattereglerne.
  • Danmark skal følge med og være klar til en fremtid, hvor deleøkonomien skal bidrage til, at væksten øges på en bæredygtig og smart måde.

Nyetablerede deleøkonomiske virksomheder oplever ofte usikkerhed om, hvilke regler
de og deres brugere skal følge. Og tvivlen afholder mange danskere fra at tage del i deleøkonomien. Regeringen ønsker derfor at skabe øget klarhed på området og gøre det lettere for virksomheder og privatpersoner at deltage aktivt i deleøkonomien. 

Derfor har regeringen blandt andet etableret én indgang til det offentlige for alt, der vedrører deleøkonomi i Erhvervsstyrelsen. Her kan virksomheder og borgere nemt og hurtigt få overblik over de gældende regler og få svar på spørgsmål om regler for deleøkonomiske aktiviteter på tværs af de forskellige myndigheder.

It-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering

Digitalisering er en væsentlig løftestang til at løse en række af de udfordringer, Danmark står over for i de kommende år. Den fortsatte digitalisering af det danske samfund forudsætter imidlertid, at virksomheder og forbrugere har tillid til digitale systemer og håndtering af data. Erhvervsministeriet understøtter indsatsen for høj it-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering i dansk erhvervsliv.
Læs mere

Danske virksomheder rammes i stigende grad af cyberkriminalitet og it-sikkerhedshændelser. Høj it-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering er den enkelte organisations eget ansvar. Erhvervsministeriet arbejder imidlertid for at styrke it-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering i dansk erhvervsliv og derved understøtte, at høj it-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering bliver et konkurrenceparameter for danske virksomheder. 

Styrket it-sikkerhed i virksomhederne er et indsatsområde i Strategi for Danmarks digitale vækst (link). Herudover indeholder regeringens Nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed (link – strategien ventes lanceres den 18. april 2018) en række erhvervsrettede initiativer, som vil styrke cyber- og informationssikkerheden i samfundsvigtige sektorer, herunder søfart- og finanssektoren samt i erhvervslivet generelt. 

Virksomhedsråd for it-sikkerhed

Regeringen har nedsat et Virksomhedsråd for it-sikkerhed, som skal komme med anbefalinger til erhvervsministeren og erhvervslivet om, hvordan IT-sikkerheden og ansvarlig datahåndtering i særligt små og mellemstore virksomheder kan styrkes. Derudover skal rådet have fokus på at fremme, at høj IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering og -udnyttelse kan blive egentlige konkurrenceparametre for danske virksomheder og derigennem fremme vækst og beskæftigelse. Per Palmkvist Knudsen, IT-direktør i JP/Politikens Hus er formand for Virksomhedsrådet for it-sikkerhed. (Link, evt. under ”se også” til virksomhedsrådet for it-sikkerhed på ERST’s hjemmeside)

Dataetik

Med strategi for Danmarks digitale vækst har regeringen sat dataetik på dagsordenen og lagt op til, at der skal laves anbefalinger for dataetik. Erhvervsministeren har nedsat en ekspertgruppe om dataetik, der skal aflevere en rapport med anbefalinger, der kan bidrage til ansvarlig og bæredygtig anvendelse af data. 

Digitalisering og dataanvendelse rummer et stort potentiale for vækst og innovation og giver mulighed for at udvikle nye tjenester og produkter, der ikke tidligere er set. Samtidig stiller brugen af data os over for en række etiske dilemmaer fx i forhold til privatlivets fred, gennemsigtighed og ansvar ved brug af algoritmer. Ligesom det rejser spørgsmål om ejerskab og adgang til big data. Hvis potentialet skal indfries, forudsætter det, at der i samfundet er tillid til, at de nye teknologier og data anvendes på en ansvarlig måde. 

Arbejdet i ekspertgruppen skal primært fokusere på, hvordan virksomheder kan håndtere de etiske udfordringer, der er forbundet med brugen af data. De skal blandt andet se på, hvordan danske virksomheder kan gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel.

Ekspertgruppen skal aflevere deres anbefalinger ultimo 2018. Disruptionrådet vil drøfte dataetik med henblik på, at rådet kan give deres input til anbefalingerne.

Boligregulering

Det danske boligmarked består i dag af et varieret boligudbud. Det er centralt, at boligudbuddet skal være tilpasset borgernes ønsker og behov, og derfor er det også vigtigt med en tidssvarende og tilpasset regulering heraf. Det samme gælder erhvervslejeforhold, hvor det er centralt at skabe øget transparens ved regulering af lejen i erhvervslejemål samt fjerne barrierer for konkurrence og vækst.
Læs mere

Erhvervslejeloven

Loven regulerer lejeforhold for lokaler, herunder også fremleje, der bruges til andet end beboelse. Der arbejdes for at fjerne barrierer for konkurrence og vækst, samt at skabe øget transparens ved regulering af erhvervslejemål.

Lov om formidling af fast ejendom (regulering af ejendomsmæglere)

Reglerne for ejendomsmæglernes virke findes i lov om formidling af fast ejendom mv. I tilknytning til loven er der udstedt en række bekendtgørelser, som nærmere regulerer ejendomsmæglererhvervet. Reglerne for ejendomsmægleres virke findes i lov om formidling af fast ejendom mv. I tilknytning til loven er der desuden udstedt en række bekendtgørelser, som nærmere regulerer ejendomsmæglerhvervet.

Andelsboligloven

Loven regulerer stiftelse af andelsboligforeninger, samt overdragelse og prisfastsættelse af andele, herunder bestemmelser om maksimalpriser. Den enkelte andelsboligforening er derudover reguleret ved foreningens vedtægter, der indeholder regler, pligter og rettigheder for andelshaverne om, hvordan andelsboligforeningen skal ledes. En andelsboligforening kan enten udarbejde individuelle indtægter eller bruge normalvedtægten udarbejdet af ministeriet. 
Der arbejdes for en sund og robust andelsboligsektor, hvor der er tryghed, fleksibilitet og valgmuligheder for andelshaverne. 

Ejerlejlighedsloven

Loven regulerer, hvilke ejendomme der kan opdeles i ejerlejligheder, og opstiller nogle grundlæggende regler for ejerforeninger.  Ejerlejlighedsloven stammer fra 1966, og der er siden foretaget omkring 20 lovændringer. De mange ændringer har medført, at ejerlejlighedsloven i dag er svær at forstå og anvende i praksis og på visse punkter er utidssvarende. Regeringen arbejder derfor på en ny tidssvarende, enkel og sammenhængende regulering af ejerlejlighedsmarkedet, der understøtter brugernes behov, og giver borgerne valgfrihed om deres boligform.

EU's indre marked

Det indre marked er med sine 500 mio. forbrugere det største hjemmemarked i verden. Erhvervsministeriet arbejder for, at virksomheder og forbrugere har de bedste betingelser for at handle på tværs af grænserne i det indre marked. Forudsætningerne for et velfungerende indre marked er bl.a. en sund finansiel sektor, digitale markeder, forbrugertillid, åbne markeder, fremtidsorienteret industri og enklere regler.
Læs mere

Det indre marked for varer og tjenesteydelser

Formålet med det indre marked er at fjerne traditionelle hindringer for udveksling af bl.a. varer og tjenesteydelser. På mange områder har fælles regler på tværs af EU gjort det nemmere for danske virksomheder at eksportere på tværs af EU’s grænser til gavn for vækst og beskæftigelse. Udover de fælles regler har de enkelte EU-lande på udvalgte områder mulighed for at lave deres egne regler – såkaldte nationale særregler. Erhvervsministeriet arbejder for et mere velfungerende indre marked, herunder bl.a. ved at fokusere på effektiv håndhævelse af EU-reglerne samt færre uhensigtsmæssige nationale særregler.

Det digitale indre marked

I forbindelse med den øgede digitalisering af samfundet er det centralt, at der er et velfungerende digitalt indre marked, så forbrugerne og virksomheder kan agere på tværs af grænser i det digitale univers. Det digitale indre marked er en vigtig kilde til øget vækst i EU, og Erhvervsministeriet arbejder for, at det digitale indre marked generelt kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Bedre regulering

Indsatsen for bedre regulering sigter mod at reducere lovgivningsmæssige byrder i EU-regulering for at gøre hverdagen lettere for europæiske virksomheder og bidrage til bedre konkurrenceevne og vækst på EU's indre marked. Erhvervsministeriet arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende indsats for at indrette reguleringen på en bedre måde, der gør det nemmere at drive virksomhed i EU uden at gå på kompromis med reglernes formål.

Det indre marked for forbrugere

Mange forbrugere udnytter ikke mulighederne i det indre marked, bl.a. fordi de ikke har tillid til rammerne for den grænseoverskridende handel eller mangler viden om, hvor de kan henvende sig med en klage. Regeringen arbejder for, at forbrugerbeskyttelsen bliver håndhævet, så forbrugerne kan føle sig sikre, når de handler på internettet – også over grænserne i EU.

Patenter og varemærker

Erhvervsministeriet arbejder på, at europæiske virksomheder skal kunne håndhæve og beskytte deres opfindelser, forretningshemmeligheder og varemærker effektivt også på tværs af grænserne i EU.

Effektiv konkurrence

Sund og effektiv konkurrence er en af de vigtigste forudsætninger for at skabe vækst i Europa. Konkurrence kan medvirke til øget velstand, lavere priser og højere kvalitet. Erhvervsministeriet arbejder  for at sikre et effektivt og velfungerende indre marked i EU til gavn for de mange danske forbrugere og virksomheder, der handler på det indre marked. Et velfungerende indre marked forudsætter, at konkurrencereglerne håndhæves effektivt af Kommissionen og de enkelte medlemsstater.

Udbud

Udbudsreglerne skal bidrage til at skabe et indre marked i EU for offentlige indkøb. Det er vigtigt, at udbudsreglerne i EU skaber en fair og effektiv konkurrence om udførelsen af de offentlige opgaver på tværs af grænserne i Europa. Det medvirker til, at de offentlige opgaver bliver løst af dem, der kan gøre det bedst til prisen til gavn for skatteyderne. En effektiv konkurrence opnås blandt andet gennem offentlighed om, hvilke offentlige kontrakter, der bliver indgået.

Selskabslovgivning

Danske selskaber kan i kraft af det indre marked få adgang til at handle med 500 mio. forbrugere. Derfor er det vigtigt, at selskabslovgivningen giver optimale rammer for at kunne etablere sig og drive virksomhed også i andre EU-lande. Erhvervsministeriet arbejder for, at det er enkelt at drive virksomhed i det indre marked samtidig med, at der gennem målrettet tilsyn og transparens sættes effektivt ind mod systematisk misbrug, og at medarbejderne beskyttes. EU-reglerne på området skal desuden bibringe merværdi for danske virksomheder i form af nemmere adgang til det indre marked på tværs af grænserne. Det er dog samtidig vigtigt, at forskellige nationale traditioner for selskabsstruktur kan opretholdes i et smidigt og fleksibelt system..

Handelspolitik

EU-kommissionen forhandler på vegne af EU’s medlemsstater i bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og en række tredjelande. Disse forhandlinger supplerer de multilaterale frihandelsforhandlinger, som foregår i Verdenshandelsorganisationen WTO.
Læs mere

EU’s handelspolitik sigter på at skabe optimale globale rammebetingelser for europæisk erhvervsliv, herunder for Danmark. Der forhandles såvel multilateralt og bilateralt inden for en lang række områder med henblik på at åbne nye markeder, som kan bidrage til vækst og beskæftigelse. 

Formålet med at indgå bilaterale frihandelsaftaler er at udbygge økonomiske og politiske relationer mellem EU og tredjelande. Handel og internationale investeringer er til gavn for både forbrugere, vækst og arbejdspladser, og handelsliberalisering er grundlæggende i Danmarks interesse, fordi vores velstand og velfærd i høj grad afhænger af, at danske virksomheder er i stand til at sælge deres varer og tjenester i udlandet.

Erhvervsministeriet varetager visse dele af handelspolitikken, herunder tjenesteydelser, defensive handelsinstrumenter, offentlige udbud og intellektuelle ejendomsrettigheder. 

Verdenshandelsorganisationen WTO

Danmark støtter stærkt WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og mest effektive værn imod protektionisme. 

Regeringen arbejder for en tilfredsstillende afslutning af Doha-udviklingsrunden, herunder med afsæt i de emner og ambitioner, der fremgik af forhandlingerne i 2008. Regeringen arbejder også for, at de bilaterale og plurilaterale frihandelsforhandlinger har som indbygget målsætning på sigt at styrke det multilaterale handelssystem.

Bilaterale frihandelsaftaler

EU har siden 2011 indgået ambitiøse frihandelsaftaler med Colombia, Peru, Centralamerika (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama), Ukraine, Moldova, Georgien og Canada. Der er ligeledes forhandlet frihandelsaftaler på plads med Singapore og Vietnam, der dog endnu ikke er trådt i kraft, ligesom EU har indgået en politisk aftale med Japan om en frihandelsaftale.
EU forhandler pt. en række frihandelsaftaler, herunder med Mexico, landene i den regionale handelsblok Mercosur, Australien og New Zealand. Det forventes, at forhandlingerne med Mexico og Mercosur-landene vil kunne afsluttes snarest 

Virksomhedernes samfundsansvar

Danmark og danske virksomheder er og skal fortsat være drivende i arbejdet for at styrke forretningsdrevet samfundsansvar – også kaldet Corporate Social responsibility. Gennem virksomheders samfundsansvar er det muligt at kombinere innovation, produktivitet og vækst samt socialt ansvar, respekt for menneskerettigheder og bæredygtighed.
Læs mere

Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidig bidrage til at løse lokale, nationale og globale samfundsmæssige udfordringer. Når indsatsen hænger sammen med forretningen, kan samfundsansvar skabe værdi for virksomheden og være med til at styrke virksomhedens konkurrenceevne og vækst. Dermed skabes der fælles værdi for både virksomhed og samfund.  

Ansvarlighed og vækst skal gå hånd i hånd og skabe fælles værdi for både virksomhed og samfund. Regeringen har nedsat Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, der er regeringens nye platform for dialog om, hvordan samfundsansvar og vækst kan gå hånd i hånd. Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst skal blandt andet indsamle og formidle viden om tendenser inden for samfundsansvar og socialøkonomi, fremme partnerskaber og dialog mellem virksomheder og interessenter på feltet og bidrage til regeringens politikudvikling på området.  

Dialogforum for samfundsansvar og vækst

Rapportering om samfundsansvar

Siden 2009 har de største virksomheder i Danmark været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar. I 2015 vedtog Folketinget en ændring af reglerne for rapportering. Det er frivilligt for danske virksomheder, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar. Lovkravet betyder dog, at de største virksomheder har pligt til at være åbne om deres arbejde med samfundsansvar og skal begrunde deres fravalg, hvis de ikke har en politik på området. Som noget nyt skal virksomhederne forholde sig specifikt til miljø, sociale og medarbejderrelaterede forhold, antikorruption og bestikkelse mm. 

De nye regler træder i kraft i to tempi i hhv. 2016 og 2018. 

Samfundsansvar.dk 

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Mæglings- og klageinstitutionen blev oprettet for at varetage to formål. Dels skal institutionen sikre, at danske virksomheder kan få adgang til en troværdig, forudsigelig og gennemskuelig håndtering af tvister om brud på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Dels får arbejdstagere, miljørepræsentanter, andre virksomheder og lignende fra hele verden et sted at gå til, hvis de oplever, at danske virksomheder handler i strid med OECD’s retningslinjer. Mæglings- og klageinstitutionen er dermed også et sted, hvor sager om krænkelser kan rejses, dokumenteres og offentliggøres. 

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Selskaber, regnskaber og revision

Det skal være enkelt og let at etablere og drive virksomhed i Danmark. Samtidig er det vigtigt, at der er tillid til og åbenhed om virksomhederne. Både når det gælder deres overordnede økonomiske resultater og det ansvar, de tager for samfundet.
Læs mere

Danmark er et af de lande i verden, hvor det er nemmest at drive virksomhed. Det skal det også være fremover. Erhvervsministeriet har derfor fokus på, at reguleringen af virksomheder og erhvervsdrivende fonde skal være effektiv og skabe gode, tidssvarende rammer for erhvervsmæssig udvikling. 
Samtidig er det afgørende, at tilliden til danske virksomheders ledelse og økonomi fortsat er høj, hvilket kræver et godt og effektivt tilsyn og åbenhed om virksomhedernes forhold. Erhvervsministeriet har derfor blandt andet fokus på, at: 

  • Det er nemt at registrere sig som virksomhed – og samtidig skal der være åbenhed om ejerforhold
  • Det skal være nemmere at indberette regnskaber og andre virksomhedsoplysninger, og risikobaseret kontrol skal mindske incitamentet til at snyde og sikre, at regnskaberne er retvisende
  • Regnskaber skal have højere kvalitet samtidig med, at de digitale løsninger skal gøre det nemt at opfylde lovkravene.
  • Revision skal øge tilliden til regnskaber, og det risikobaserede tilsyn med revisorerne skal nedbringe antallet af væsentlige fejl og mangler i revisorernes arbejde. 
  • Der skal være gode rammer for ansvarlig vækst. Det skal fortsat være frivilligt for danske virksomheder, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar, men samtidig skal de største danske virksomheder afrapportere om deres arbejde med samfundsansvar i deres årsregnskab.

Konkurrence

Erhvervsministeriet arbejder for at skabe de bedste rammer for effektiv konkurrence og velfungerende markeder i Danmark. Et velfungerende marked præget af effektiv konkurrence mellem virksomhederne er forudsætningen for, at forbrugerne har adgang til et bredt udbud af varer og services til de lavest mulige priser i forhold til kvaliteten.
Læs mere

Effektiv konkurrence er en central drivkraft for vækst og fornyelse. På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt med hinanden. Virksomhederne effektiviserer produktionen, forbedrer kvaliteten og udvikler nye og bedre produkter og services til lavere priser. På et velfungerende marked er det også let for nye virksomheder at etablere sig.

Styrket konkurrence skal bidrage til vækst

Konkurrencen skal være stærk og på niveau med landene omkring os. Indikatorer tyder på, at konkurrencen i Danmark er i gradvis bedring. Der er dog et stykke vej, før konkurrencen er på niveau med de bedste lande. Regeringen fokuserer derfor på at øge konkurrencen og produktiviteten på en række hjemmemarkedsorienterede erhverv, herunder det finansielle omåde og sundhedsområdet. 

Effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne

Det er vigtigt, at virksomhederne har kendskab til og efterlever konkurrenceloven, og der skal derfor være god information og vejledning herom. Håndhævelsen af loven skal også være effektiv, og sagsprocesserne skal tilrettelægges på en måde, så virksomhederne belastes mindst muligt. Derfor er konkurrenceloven blevet styrket, så overtrædelser af loven i højere grad sidestilles med anden økonomisk kriminalitet. 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager den konkrete håndhævelse af konkurrencereglerne. For at sikre en større grad af uafhængighed og en mere effektiv behandling af konkurrencesager blev konkurrencerådet fra 1. juli 2015 omlagt til en professionel bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af konkurrenceloven.


Offentlig konkurrence

Erhvervsministeriet arbejder for, at offentlig-privat samarbejde og offentlige indkøb skal understøtte produktivitet, innovation og udvikling af markeder. Det offentlige køber hvert år ind for store beløb, og kan gennem offentlig konkurrence være med til at styrke det danske erhvervsliv og skabe vækst. Gennem vejledning og lovgivning arbejder vi for at skabe de bedste rammer for den offentlige konkurrence, så den gavner både det offentlige og den private sektor.
Læs mere

Konkurrence om de offentlige opgaver kan skabe øget innovation, og dermed vækst og beskæftigelse i private virksomheder. Samtidigt understøttes en mere effektiv offentlig sektor, der leverer bedre service til borgerne. 

Lovgivning og vejledning

Rammerne for en god konkurrence om de offentlige opgaver sættes i lovgivningen på området. Udbudsloven fastlægger procedurerne for offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder om reglerne på området, og om, hvordan der kan opnås et godt samarbejde om de offentlige opgaver eksempelvis gennem brug af funktionskrav, offentlig-private partnerskaber (OPP) og tiltag, der gør udbud velegnede for konsortier. 

Offentlig Konkurrence 

Innovative indkøb

Markedsmodningsfonden støtter innovative indkøb, der giver offentlige institutioner tilskud til lettere at efterspørge nye innovative løsninger. Det offentlige skal med sine indkøb understøtte effektivitet, innovation og kvalitetsudvikling samt bæredygtighed. 

Strategi for intelligent offentligt indkøb

Statsstøtte

Statsstøtteudvalget og statsstøttesekretariatet rådgiver centraladministrationen i spørgsmål om statsstøtte, når der er i tvivl om, hvorvidt påtænkt lovgivning, initiativer til støtteordninger eller offentlig finansiering indeholder statsstøtte. Gennem dialog med statsstøttesekretariatet sikres det, at danske regler og udgiftsinitiativer udformes og designes i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Læs mere

Statsstøttesekretariatet holder til i Erhvervsministeriets departement og fungerer som sekretariat for regeringens Statsstøtteudvalg. De daglige opgaver for sekretariatet omfatter bl.a. vejledning af ministerierne og deres styrelser med at vurdere om et konkret initiativ, projekt eller lovforslag indeholder statsstøtte. Sekretariatet hjælper også med at se på, hvorledes en ordning kan designes, så der ikke opstår statsstøtteretlige udfordringer og sager med ulovlig statsstøtte undgås. 

Regler og regulering af statsstøtte

Statsstøtteudvalget og statsstøttesekretariatet kan vejlede om muligheden for, hvorvidt et initiativ i sidste ende indebærer statsstøtte. Sammen med den ansvarlige støttegivende myndighed hjælper sekretariatet med at designe en støtteordning og hvis nødvendigt tale med Kommissionen om ordningens forenelighed med reglerne. Statsstøttesekretariatet har dog ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt der rent faktisk er tale om statsstøtte eller om støtten vil være forenelig med det indre marked. Det er alene Kommissionen, der endeligt kan afgøre disse spørgsmål.
Statsstøtteområdet er reguleret af EU-retten, som har forrang for medlemsstaternes nationale love. Det er derfor en fordel, at man først orienterer sig i forhold til det regelsæt, der er fastsat med EU-traktatens artikel 107 og 108 om statsstøtte. Konkurrencelovens regler om konkurrenceforvridende støtte findes i lovens § 11a. 

Relevante regler på Kommissionens statsstøtteside eller hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Offentliggørelse af statsstøtte i Statsstøtteregistret

De danske myndigheder er i en række nye EU-retsakter om statsstøtte blevet forpligtet til at registrere statsstøtte i et offentligt webbaseret statsstøtteregister fra 1. juli 2016. Forpligtelsen omfatter alle statsstøttebeløb, der tildeles virksomheder på over 500.000 EUR.  

(Der gælder særlige tærskler på landbrugs- og fiskeriområdet). Det er de myndigheder, der udbetaler statsstøtte, som skal foretage indberetningerne og har ansvaret for oplysningerne i registret. 

Indberet til Statsstøtteregistret

Alle it-spørgsmål om anvendelsen af registret vil blive besvaret ved kontakt til Erhvervsstyrelsen. Statsstøtteretlige og juridiske spørgsmål om registret kan rettes til Statsstøttesekretariatet i Erhvervsministeriet.

Statsstøttehåndbogen

Statsstøttehåndbogen er et af Statsstøttesekretariatets værktøjer til at sikre, at Danmark undgår sager om ulovlig statsstøtte. Håndbogen indeholder en fyldig beskrivelse af statsstøttebegrebet og mange praktiske informationer om processer for en støtteordning fra initiativ til den faktiske udmøntning. Det er det enkelte ministerium eller institutions ansvar at sikre opfyldelsen af bestemmelserne for statsstøtte i EU, men Statsstøttesekretariatet står til rådighed med vejledning.

I håndbogen finder du mange flere og mere dybdegående informationer om bl.a.:

  • Statsstøttebegrebet og forenelig statsstøtte
  • Anmeldelsesprocedurer til Kommissionen via SANI-systemet
  • Ulovlig statsstøtte

Læs mere i Statsstøttehåndbogen 

Tjekliste for vurdering af forenelighed med statsstøttereglerne

Det kan være vanskeligt for den pågældende myndighed, ministerie eller styrelse at vurdere om et initiativ kan indeholde statsstøtte. Der er mange informationer, der skal tages højde for. For at hjælpe denne proces allerede i opstartsfasen på et projekt, kan der være stor hjælp at hente i Statsstøttesekretariatets ”Tjekliste”. Den indeholder en række konkrete spørgsmål, der skal hjælpe med at afdække statsstøtteretlige aspekter, som skal håndteres.

Tjekliste

Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte

Kommissionen har 3. juni 2016 offentliggjort en meddelelse, der giver vejledning om, hvad der ligger i begrebet statsstøtte som defineret i TEUF art. 107, stk.1. Meddelelsens formål er bl.a. hjælpe offentlige myndigheder og virksomheder med at identificere, hvornår offentlige støtteforanstaltninger kan iværksættes uden at de udgør statsstøtte, og dermed ikke skal godkendes af Kommissionen. Offentlige myndigheder kan således bruge meddelelsen til at tilrettelægge tiltag på en måde, så de enten falder uden for EU's statsstøtteregler eller at initiativerne er forenelige med reglerne om hvordan statsstøtte kan ydes til virksomheder på det indre marked.  

Meddelelsen om statsstøttebegrebet er det sidste led i Kommissionens reform af statsstøttereglerne, der blev lanceret i 2012 og som har ført til revision og forenkling af 35 statsstøtte retsakter.

I meddelelsen giver Kommissionen en fortolkning af alle elementerne i definitionen af ​​statsstøtte. Meddelelsen tager udgangspunkt i retspraksis fra EU domstolen og Kommissionens egen praksis.

Meddelelsen adresserer støttebegrebet i relation til særligt udvalgte områder: offentlige investeringer i infrastruktur, kultur, uddannelse- og forskning, samt specifikke forhold på skatteområdet. Derudover bidrager meddelelsen til en fortolkning af, hvornår en støtte udelukkende har lokale virkninger og derfor ikke er omfattet af EU's statsstøtteregler.

Kommissionens meddelelse om begrebet statstøtte (pdf)  

EU-Kommissionens statsstøttetavle 2015

Kommissionen har den 17. februar 2016 offentliggjort den årlige oversigt over, hvor meget statsstøtte de enkelte EU-medlemsstater har ydet i perioden fra 2009 indtil udgangen af 2014. 

Læs mere

Kontakt

Har du spørgsmål om statsstøtte, kan du kontakte statsstøttesekretariatets medarbejdere:

Preben Sandberg Pettersson, psa@em.dk, tlf.: 91 33 72 55
Jens Muff Enevoldsenl, jen@em.dk, tlf.: 91 33 72 50 
Stine Bredahl Kristiansen, sbk@em.dk, tlf.:91 33 72 28

Markedsmodning

Markedsmodning er aktiviteter, der er med til at åbne markeder for virksomhedernes innovative produkter og serviceydelser. Markedsmodning kan sikres ved at styrke efterspørgslen efter innovative løsninger og ved at styrke udbuddet.
Læs mere

De store investeringer i viden og uddannelse omsættes ikke i tilstrækkelig grad til vækst og jobskabelse i virksomhederne. Der skabes for få nye job på baggrund af ny viden og forskning og for mange innovations- og forskningsprojekter bliver ikke kommercialiseret, tilstrækkelig modnet eller implementeret i stor skala, men bliver ved prototyper og demonstrationsprojekter.

Markedsmodningsfonden har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder inden for områder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer. Fonden er markedsnær, virksomhedsrettet og har et kommercielt fokus. Fonden skal således hjælpe danske virksomheder med at overkomme de markedsbarrierer, de oplever i markedsmodningsfasen fx gennem medfinansiering af test og tilpasning af virksomhedernes innovative prototyper hos potentielle kunder eller ved at stille garanti, der giver køberen af et nyt innovativt produkt tryghed.

Markedsmodningsfonden arbejder også for innovationsfremmende offentlig efterspørgsel.


Markedsføring og events

Kendskab til Danmark er en forudsætning for eksport og for at tiltrække investeringer, turister og kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Derfor arbejder Erhvervsministeriet sammen med private og offentlige parter for at styrke det internationale kendskab til Danmark og danske styrkepositioner.
Læs mere

Der er som led heri oprettet en række markedsføringskonsortier:

De samler offentlige og private aktører om markedsføring af danske styrker og spidskompetencer. Konsortiernes aktiviteter skal understøtte afsætningen af danske løsninger på de vigtigste eksportmarkeder og tiltrække besøg og investeringer til Danmark. Konsortierne planlægger og afvikler bl.a. besøgsture for udenlandske kommercielle og politiske beslutningstagere til danske virksomheder og demonstrationsfaciliteter og arrangerer besøg for udenlandske medier mhp. formidling af danske styrkepositioner. Samtidigt er konsortierne med til at understøtte det arbejde, ministerierne og repræsentationerne udfører i forhold til at fremme danske erhvervskompetencer og løsninger på eksportmarkederne. 

Erhvervsministeriet er desuden aktivt involveret i tiltrækning af større events til Danmark samt tilstedeværelse ved større events i udlandet, herunder sportsevents. Sportsevents, som fx OL, kan være med til at sætte fokus på danske kompetencer og styrkepositioner samt tiltrække turister til Danmark. Erhvervsministeriet står sammen med fem kommuner (København, Roskilde, Odense, Sønderborg og Vejle) i spidsen for indsatsen for at tiltrække Tour de France til Danmark i 2019, 2020 og 2021. Samtidig arbejder Erhvervsministeriet aktivt for at etablere en dansk pavillon under OL i Tokyo 2020, ligesom der arbejdes på en dansk platform under EXPO i Dubai 2020. 


Søfart

Det Blå Danmark er en erhvervsmæssig styrkeposition med stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. Danske maritime virksomheder står for knap 6 procent af værdiskabelsen i den samlede danske økonomi, 24 procent af Danmarks samlede eksport og skaber samlet set beskæftigelse for 100.000 personer, når det indirekte beskæftigelsesbidrag tælles med.
Læs mere

Omdrejningspunktet i Det Blå Danmark er skibsfarten. Der har gennem de seneste 10 år været en betydelig vækst i dansk søfart målt både i danskflaget, dansk ejet og dansk opereret tonnage. 

Danmark er blandt verdens førende skibsfartsnationer, som verdens 6. største målt på opereret tonnage og den 13. største målt på ejet tonnage, og den danske bruttotonnage er dermed på det højeste niveau, siden etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) i 1988.

Erhvervsministeren offentliggjorde den 22. januar 2018 en vækstplan for Det Blå Danmark, som skal være med til at sætter fokus på de forudsætninger, der frem mod 2025 skal give Det Blå Danmark en plads på forreste række, når rammerne for den maritime digitale økonomi tegnes, nye maritime forretnings- og driftsmodeller udvikles .

Internationalt samarbejde

Dansk søfart spiller en betydelig rolle på den globale scene, og gennem en række internationale fora og bilaterale samarbejdsrelationer søger Søfartsstyrelsen at fremme danske skibsfartspolitiske interesser. Hovedformålene med dansk skibsfartspolitik er at fremme åben markedsadgang, at sikre den danske flådes globale konkurrenceevne og at fremme skibes og de ombordværendes sikkerhed og forhindre forurening af havmiljøet. Gennem en række internationale fora og bilaterale samarbejdsrelationer søger Erhvervsministeriet derfor at fremme danske skibsfartspolitiske interesser, herunder har Danmark bilaterale samarbejdsaftaler på det maritime område med en række lande. 

Virksomhederne i Det Blå Danmark

Det Blå Danmark består af en lang række virksomheder, som beskæftiger sig direkte eller indirekte med skibsfart eller anden virksomhed til søs, samt virksomheder som er relateret til produktion, brug samt service af skibe og skibsfart. 
Det drejer sig fx om rederidrift, shippingfirmaer, skibsmæglere, havne, logistikvirksomheder, værfter samt industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr, komponenter og service, og offshore virksomheder. 
Derudover består Det Blå Danmark af maritime myndigheder, interesseorganisationer og maritime uddannelses- og forskningsinstitutioner. 

Danish Maritime Days

Danish Maritime Days forløber over fire dage og samler en lang række maritime arrangementer med deltagelse fra den globale maritime industri.  Danish Maritime Days afholdes af foreningen Danish Maritime Days, der er dannet af Danske Rederier, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen. Danish Maritime Days blev afholdt for første gang i 2014. I 2018 bliver DMD afholdt fra den 1.- 4. maj i København.

Erhvervssamarbejde med Grønland

Det er et fælles dansk-grønlandsk mål, at potentialet i Arktis og Grønland skal udvikles for at fremme selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed. Udnyttelse af råstofressourcerne og udvikling af fælles turismeprodukter vil kunne bidrage til vækst og beskæftigelse og på sigt en mere flerstrenget erhvervsstruktur.
Læs mere

Et øget erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark kan give nye erhvervsmuligheder for dele af grønlandsk og dansk erhvervsliv.

Danmark og Grønland har udgivet en fælles rapport, der indeholder 12 anbefalinger til, hvordan udviklingen af Grønlands erhvervssektor kan styrkes på kommercielle vilkår til glæde for både danske og grønlandske virksomheder. Anbefalingerne fokuserer på de erhvervsområder, hvor der vurdere at være størst udviklingspotentiale i de kommende år. Rapporten kommer derfor med anbefalinger om styrket myndighedssamarbejde med henblik på at skabe administrative lettelser samt forslag til initiativer inden for udvikling af den grønlandske råstofsektor og turismeindustri, fx øget netværkssamarbejde, finansiering og markedsføring. 

Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark

Nordisk samarbejde

De fem nordiske lande Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland arbejder sammen om at forbedre og koordinere erhvervs- og energipolitiske forhold. De nordiske landes samarbejde er delt i to søjler: Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.


Forbrugerforhold og produktsikkerhed

Gode forbrugerforhold giver forbrugerne de rette forudsætninger for at være aktive forbrugere, der bidrager til at skabe velfungerende markeder. Højt prioriteret produktsikkerhed ved risikobaseret overvågning giver for-brugerne tillid til de produkter, som omgiver dem. I Danmark har vi et højt niveau for forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed til fordel for konkurrencen, væksten og forbrugerne.
Læs mere

Forbrugerlovgivning

Forbrugerlovgivningen sikrer et højt beskyttelsesniveau og giver forbrugerne en række grundlæggende juridiske rettigheder, samt opstiller rammer for de erhvervsdrivende, som beskytter dem mod unfair og illoyal konkurrence. 

Produktsikkerhed

Produktsikkerheden i Danmark er høj, og der arbejdes til stadighed på både nationalt og EU-plan for at optimere sikkerheden. Det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til de produkter, som omgiver dem. Det er fabrikantens eller importørens ansvar, at et produkt lever op til kravene om sikkerhed. Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig for kontrollen med sikkerheden ved forbrugerprodukter generelt. 
Sikkerhedsstyrelsen udfører risikobaseret overvågning inden for områder, regelefterlevelsen er lav eller risikoen er størst. 

Læs mere om produktsikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Elsikkerhed

Det skal være trygt, når danskerne tænder for lyset. Langt det meste el-arbejde kræver autorisation, og virksomheder skal have et autorisations-nummer fra Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen er overordnet an-svarlig myndighed inden for produktion, transmission, distribution og selve brugen af elektriciteten. 

Læs mere om elsikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Gassikkerhed

I Danmark kræver det autorisation, hvis man vil udføre arbejde inden for gasområdet. For at varetage sikkerheden findes der en række godkendte kontrolinstanser, som godkender og overvåger virksomhedernes kvalitetsstyringssystemer. Sikkerhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for gassikkerhed ved alle former for installationer og tilhørende anlæg og administrerer autorisationsordningen.

Læs mere om gassikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Fyrværkeri

Fyrværkeri kan være festligt men også farligt. Derfor er der i Danmark bl.a. regler for, hvornår man må købe og affyre fyrværkeri. Der er også grænser for, hvor meget fyrværkeri man må opbevare derhjemme. Det overordnede ansvar for sikkerheden vedrørende fyrværkeri ligger hos Sikkerhedsstyrelsen, som også uddanner og godkender festfyrværkere.

Læs mere om fyrværkerisikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside


Tema
Hvad betyder udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark for regionerne?

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)