Samfundsøkonomi, konkurrenceevne og digitalisering

Erhvervsministeriet arbejder for at skabe Europas bedste konkurrencevilkår. En stærk konkurrenceevne og en høj produktivitet er vigtige grundsten for, at Danmark fortsat kan skabe vækst og velstand. De globale udviklingstendenser og hastigheden i den digitale udvikling sætter øgede krav til, at rammebetingelser skal følge med udviklingen. Det skal sikre, at virksomhederne anvender den nyeste teknologi til at skabe ny innovation, vækst og vellønnede arbejdspladser. En vigtig forudsætning er også, at virksomhederne har adgang til talent og relevante kompetencer.

Digital vækst

Danmark er et af de mest digitale samfund i verden, men udvikling går stærkt, og andre lande rykker kraftigt på den digitale dagsorden. Hvis Danmark skal have fuldt udbytte af den digitale omstilling, kræver det, at virksomhederne har gode rammer til at udnytte nye teknologier, og alle danskere skal har kompetencer til at begå sig i en digital fremtid.
Læs mere

Strategi for Danmarks Digitale Vækst

Danmark skal være på forkant med den digitale udvikling og skabe vækst og velstand til gavn for alle i samfundet. Derfor har regeringen i januar præsenteret en Strategi for Danmarks digitale vækst med i alt 38 initiativer. Udspillet blev fulgt op af aftale om ”Initiativer for Danmarks digitale vækst”, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i februar 2018.

Med indsatsen igangsættes en række større initiativer bl.a.
  • Digital Hub Denmark – partnerskab for digital vækst
  • SMV:Digital
  • Teknologipagt
  • Teknologiforståelse i folkeskolen
  • Data som vækstdriver – fri adgang til DMI’s data
  • Agil regulering, der muliggør nye forretningsmodeller
  • Løft af IT-sikkerheden i små og mellemstore virksomheder

Der er afsæt i alt 1 mia. kr. til initiativerne frem mod 2025, jf. aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. 

Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst

Redegørelsen giver status på digitaliseringen i samfundet og beskriver, hvordan anvendelsen af ny teknologi bidrager til at skabe øget produktivitet og vækst. Redegørelsen forventes i 2019 at gøre status for eksekveringen af Strategi for Danmarks Digitale Vækst, herunder erhvervslivets udnyttelse af digital teknologi, virksomhedernes rammebetingelser for den digitale omstilling og danskernes digitale parathed.

Produktivitet og samfundsøkonomi

Erhvervsministeriet arbejder for at skabe konkurrencedygtige og innovative vækstvilkår. Ministeriet arbejder derfor med en række mikro- og makroøkonomiske områder for løbende at følge og benchmarke udviklingen i erhvervslivet.
Læs mere

Som led arbejdet med produktivitet og samfundsøkonomi arbejder afdelingen for samfundsøkonomi, konkurrenceevne og digitalisering med analyser af dansk erhvervsliv, herunder sker en løbende kortlægning af blandt andet følgende emner:

  • Udviklingen i produktivitet
  • Vækstpotentialer
  • Erhvervsinvesteringer
  • Digitalisering i virksomhederne
  • Arbejdsstyrkens kompetencer

Arbejdet med produktivitet og samfundsøkonomi udgives løbende i erhvervsministeriets erhvervs- og vækstpolitiske analyser. Senest er vækstpotentialet i danske virksomheder fra anvendelsen af digitalisering kortlagt i analysen digitalisering og produktivitet.

Arbejdet anvendes ligeledes i forbindelse med politikudvikling, hvor nye politiske tiltag analyseres med henblik på at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Senest er der indgået aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer afsættes der samlet 14,7 mia. kr. frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur. Her har regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 12. november 2017 indgået en politisk aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, hvor der gennemføres initiativer inden for fem områder for at styrke grundlaget for den fremtidige vækst:

  1. Styrket iværksætter- og aktiekultur med blandt andet en aktiesparekonto og et investorfradrag,
  2. Grænsehandelspakke og afgiftssanering med blandet andet lavere afgifter på typiske grænsehandelsfølsomme varer,
  3. Digitalisering, nye forretningsmodeller og grøn omstilling med blandt andet midler til en strategi for Danmarks digitale vækst og til lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi,
  4. Turisme- og landdistriktspakke med blandt andet midler til deleøkonomiske initiativer,
  5. Konkurrencevilkår og globalisering med blandt andet et højere skattefradrag for virksomheders forskning og udviklingsaktiviteter.

Se også:

Digitalisering og produktivitet – vækstpotentiale i danske virksomheder
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
Regeringens udspil – sammen om fremtidens virksomheder

Teknologipagten

Regeringen har i foråret 2018 igangsat Teknologipagten, som gennem et tæt samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner skal løfte arbejdsstyrkens færdigheder og spore flere unge ind på uddannelser inden for det digitale, naturvidenskabelige og teknologiske område. Teknologipagten er en del af strategien for Danmarks digitale vækst.
Læs mere

Danske virksomheder oplever i dag stor mangel på ansatte med tekniske og digitale kompetencer. I takt med at avanceret teknologi og digitale løsninger udbredes, vokser virksomhedernes efterspørgsel efter fx ingeniører, dataloger, biostatistikere, elektrikere og andre personer med digitale, naturvidenskabelige og tekniske færdigheder.

Derfor har regeringen i april 2018 igangsat en Teknologipagt, der skal få flere unge til at interessere sig, uddanne sig og arbejde indenfor det digitale, naturvidenskabelige og tekniske område. Indsatsen skal ske i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet selv, der skal bidrage med konkrete indsatser.

Regeringen har med Teknologipagten sat et mål om, at 20 pct. flere skal gennemføre en faglært eller videregående uddannelse over de næste 10 år indenfor de såkaldte STEM-områder (teknologi, IT, naturvidenskab og matematik). Hvis målsætningen realiseres, indebærer det, at Danmark om 10 år står med ca. 10.000 flere med STEM-uddannelser end ellers – og det er oveni, hvad der er på vej som følge af de seneste års øgede optag på de videregående uddannelser.

På det faglærte område betyder det, at Danmark skal vende en faldende tendens i antal uddannede til en stigning. På det videregående niveau betyder det – sammen med de seneste års øgede optag på STEM-området – at Danmark over de kommende 10 år alt andet lige løfter sig op blandt de lande i OECD, hvor flest tager en STEM-uddannelse blandt de 18-40-årige.

Der er nedsat et TeknologipagtRåd, der sammen med regeringen (ved erhvervsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, undervisningsministeren og beskæftigelsesministeren) skal være med til at sikre fremdrift og udbredelse af Teknologipagten. Fonden for Entreprenørskab bliver sekretariat for Teknologipagten og vil varetage det daglige arbejde og koordinere de projekter, der igangsættes.

Hvis du er interesseret i at være med i Teknologipagten, så skriv til info@teknologipagten.dk eller kontakt Fonden for Entreprenørskab på tlf. 31 40 28 69.



Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

Regeringens årlige redegørelse om vækst og konkurrenceevne gør status over udviklingen i de generelle rammevilkår for vækst og konkurrenceevne i Danmark.
Læs mere

En økonomi i vækst er grundlaget for udviklingen i fremtidens velstand og velfærd. Derfor er det vigtigt at have fokus på de danske virksomheders vækstvilkår og konkurrenceevne. 

Regeringens ambition er, at danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de bedste i verden. Regeringen vil derfor løbende overvåge danske virksomheders konkurrencevilkår og årligt benchmarke dem op imod andre lande. 

Redegørelse om vækst og konkurrenceevne sætter de strukturelle vækstvilkår i Danmark i et internationalt og historisk perspektiv. Den internationale benchmarking baseres som udgangspunkt på OECD-landene. Den tidsmæssige benchmarking måler udviklingen i de danske rammevilkår over en længere periode.

Hvordan klarer Danmark sig i forhold til andre lande i forhold til fx produktivitetsniveau, arbejdsudbud, uddannelsesniveau og digitalisering? Og går udviklingen i den rigtige retning? Udviklingen på de forskellige områder er beskrevet i de enkelte kapitler i den årlige redegørelse om vækst og konkurrenceevne. Redegørelsen blev udgivet for første gang i 2006.


Aftale om erhvervs og iværksætterinitiativer

Med aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer afsættes der samlet 14,7 mia. kr. frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur.
Læs mere

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 12. november 2017 indgået en politisk aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Der gennemføres initiativer inden for fem områder for at styrke grundlaget for den fremtidige vækst: 

  1. Styrket iværksætter- og aktiekultur med blandt andet en aktiesparekonto og et investorfradrag, 
  2. Grænsehandelspakke og afgiftssanering med blandet andet lavere afgifter på typiske grænsehandelsfølsomme varer, 
  3. Digitalisering, nye forretningsmodeller og grøn omstilling med blandt andet midler til en strategi for Danmarks digitale vækst og til lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi, 
  4. Turisme- og landdistriktspakke med blandt andet midler til deleøkonomiske initiativer,
  5. Konkurrencevilkår og globalisering med blandt andet et højere skattefradrag for virksomheders forskning og udviklingsaktiviteter.

Cirkulær økonomi

Regeringen sætter fokus på cirkulær økonomi, og de store potentialer en cirkulær tilgang rummer for danske virksomheder, for dansk økonomi og som en vej til en grøn og mere bæredygtig fremtid.
Læs mere

Cirkulær økonomi er et svar på den globale udvikling. Med en stigende global befolkning, og en stigende global middelklasse, er jordens ressourcer kommet under pres.

Dette påvirker også Danmark, hvor adgangen til - og bortskaffelsen af - materialer har betydning for danske virksomheder, de danske forbrugere, for samfundet og for miljøet.

Eksempelvis udgør udgifter til råvarer og materialer ca. halvdelen af de danske industrivirksomheders produktionsomkostninger. Ved færre ressourcer og større efterspørgsel, vil priserne på materialer stige, og det vil blive dyrere at drive virksomhed.

Dette kan en cirkulær økonomi imødekomme.

I en cirkulær økonomi genanvendes materialer og produkter. Deres værdi bliver udnyttet i langt højere grad end i dag, hvilket reducerer spild og affald i produktionen.

En mere cirkulær tilgang til både produktion og forbrug af varer og services kan således lette presset på jordens ressourcer, mindske mængden af affald og forbedre miljøet.

En cirkulær økonomi rummer samtidig store potentialer for danske virksomheder. Ved en mere cirkulær tilgang kan virksomhederne få mere værdi ud af de samme materialer, og reducere deres ressourceforbrug, omkostninger og i sidste ende forbedre deres konkurrenceevne.

En cirkulær tilgang åbner også for nye eksportmuligheder og udvikling af nye forretningsmodeller rettet mod det hurtigt voksende globale marked for grønne teknologier og services. Cirkulær økonomi er en mulighed for danske virksomheder til at bygge videre på de danske styrkepositioner indenfor bl.a. bioøkonomi, bæredygtigt byggeri og ressourceeffektiv produktion. Danmark har således mulighed for at blive førende inden for udvikling og eksport af nye cirkulære teknologier og løsninger, der kan accelerere den cirkulære omstilling.

Regeringen er optaget af, at give danske virksomheder gode rammer for at gribe og realisere mulighederne ved cirkulær økonomi. Regeringen vil præsenterede sin strategi for cirkulær økonomi 1. september 2018.

Oplægget til regeringens strategi for cirkulær økonomi tager afsæt i anbefalingerne fra regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi, der blev offentliggjort juni 2017. 


Erhvervsministerens vækstteams og paneler

For at sikre, at erhvervslivet har konkurrencedygtige vilkår, som tager udgangspunkt i den virkelighed, virksomhederne møder, arbejder regeringen løbende med vækstteams og paneler. De har til opgave at komme med anbefalinger til rammevilkår og indsatser, der understøtter vækst og udvikling. Det gør regeringen for at forbedre det strategiske sigte, inddrage erhvervslivet, og sikre fortsat internationalt konkurrencedygtige rammevilkår for de erhverv, som har stor betydning for dansk økonomi. Regeringen har ligeledes fokus på at sikre en stor omstillingsevne ved at fremme nye erhverv og nye forretningsmodeller gennem samlet offentlig-privat indsats for at skabe de bedste vilkår for dansk erhvervsliv.
Læs mere

Regeringens igangværende vækstteams

Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi

Regeringen har den 8. maj 2018 nedsat et nyt vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi. Vækstteamet skal komme med anbefalinger til bedre rammevilkår for dansk erhvervsliv, når det gælder muligheder for at bruge den grønne omstilling og øget digitalisering til vækst og innovation.

Regeringen nedsætter vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi

Vækstteam for handel og logistik

Regeringen sætter fokus på vækst i handels- og logistikerhvervene med etablering af et vækstteam for handel og logistik den 25. april 2018. Vækstteamet skal komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan vi sikrer, at danske virksomheder ikke oplever unødige forhindringer, når de tager udfordringen op og griber de muligheder, som ny teknologi giver. 

Regeringen sætter fokus på vækst i handels- og logistikerhvervene

Vækstteam for kreative erhverv

Regeringen har nedsat et vækstteam for kreative erhverv den 12. april 2018. Et vækstteam af erhvervsledere skal komme med anbefalinger til at styrke væksten inden for musik, gaming, møbler, mode, arkitektur, design og film. Ambitionen er, at de kreative erhverv har gode rammer for at udvikle sig i takt med, at nye digitale forretningsmodeller breder sig.

Regeringen nedsætter vækstteam for kreative erhverv

Iværksætterpanelet

Danmark skal være et af de bedste iværksætterlande i Europa. Det skal iværksætterpanelet bidrage til. Panelet skal kaste lys over, hvordan rammevilkårene for både iværksættere og vækstvirksomheder i Danmark bliver bedre. Panelet skal løbende komme med forslag til regeringen. Iværksætterpanelet leverede den 25. september 2017 deres første runde anbefalinger inden for områderne kapital, talent og kultur/regulering. Yderligere afleverede Iværksætterpanelet den 13. april 2018 deres anden runde anbefalinger med særlig fokus på, hvordan regeringen kan styrke iværksætteres mulighed for at rekruttere de nødvendige talenter til at udvikle deres virksomheder, så der kan skabes flere vækstsuccesser i Danmark.

Regeringen nedsætter iværksætterpanel

Regeringens tidligere vækstteams

Digital Vækstpanel

15 medlemmer med viden om den digitale udvikling og dansk erhvervsliv leverede i maj 2017 deres 33 anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark og danske virksomheder får den digitale førertrøje på. Anbefalingerne dannede grundlag for regeringens efterfølgende Strategi for Danmarks digitale vækst.

Vækstteam for det Blå Danmark

Den 21. april 2017 kom Vækstteamet for Det Blå Danmark med sine anbefalinger til, hvordan Danmark også i fremtiden skal være en stærk maritim nation. 52 konkrete anbefalinger, der spænder bredt lige fra digitalisering og autonome skibe til konkurrencedygtige vilkår.

Vækstteam for life science

Den 31. marts 2017 kom vækstteamet med 17 anbefalinger til, hvordan regeringen skal forbedre rammevilkårene, så life science sektoren kan skabe vækst, udvikle nye innovative behandlingsmuligheder, styrke forskning og innovation samt øge eksporten.


Tema