Tanja Vilhof

""

Tanja Vilhof er HR-partner og stolt af at arbejde på en mangfoldig arbejdsplads.

Ministeriet har på de klassiske måder arbejdet med mangfoldighed i forhold til at opfordre alle til at søge ”uanset personlig baggrund” i vores opslag, men også ved både at gå forrest, når det kommer til det sociale ansvar ved at have plads til fleksjobbere, IGU’er og folk med forskellige baggrunde og forudsætninger. Senest har vi også set på barselsmaterialet og opdateret det, så der ikke står ”mor” og ”far”, men står mor og far/partner eller far/medmor. 

”Det er fantastisk at være på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor man oplever, at der er en åbenhed over for alle. Så føler man sig inkluderet", siger Tanja. 

”Det er vigtigt at gå forrest som ministerium og offentlig myndighed, mener Tanja. "Diversitet gør folk nysgerrige, som igen gør folk åbne og mere tolerante. Sådan en arbejdsplads gider man godt at være på."