Boligregulering

Det danske boligmarked består i dag af et varieret boligudbud. Det er centralt, at boligudbuddet skal være tilpasset borgernes ønsker og behov, og derfor er det også vigtigt med en tidssvarende og tilpasset regulering heraf. Det samme gælder erhvervslejeforhold, hvor det er centralt at skabe øget transparens ved regulering af lejen i erhvervslejemål samt fjerne barrierer for konkurrence og vækst.

Erhvervslejeloven

Loven regulerer lejeforhold for lokaler, herunder også fremleje, der bruges til andet end beboelse. Der arbejdes for at fjerne barrierer for konkurrence og vækst, samt at skabe øget transparens ved regulering af erhvervslejemål.

Erhvervslejeloven

Andelsboligloven

Loven regulerer stiftelse af andelsboligforeninger, samt overdragelse og prisfastsættelse af andele, herunder bestemmelser om maksimalpriser. Den enkelte andelsboligforening er derudover reguleret ved foreningens vedtægter, der indeholder regler, pligter og rettigheder for andelshaverne om, hvordan andelsboligforeningen skal ledes. En andelsboligforening kan enten udarbejde individuelle indtægter eller bruge normalvedtægten udarbejdet af ministeriet. 
Der arbejdes for en sund og robust andelsboligsektor, hvor der er tryghed, fleksibilitet og valgmuligheder for andelshaverne. 

Andelsboligloven

Ejerlejlighedsloven

Loven regulerer, hvilke ejendomme der kan opdeles i ejerlejligheder, og opstiller nogle grundlæggende regler for ejerforeninger.  Ejerlejlighedsloven stammer fra 1966, og der er siden foretaget omkring 20 lovændringer. De mange ændringer har medført, at ejerlejlighedsloven i dag er svær at forstå og anvende i praksis og på visse punkter er utidssvarende. Regeringen arbejder derfor på en ny tidssvarende, enkel og sammenhængende regulering af ejerlejlighedsmarkedet, der understøtter brugernes behov, og giver borgerne valgfrihed om deres boligform.

Ejerlejlighedsloven