EU's finansielle regulering

En stor del af den finansielle regulering i Danmark udspringer af EU-lovgivning. Særligt i forlængelse af den finansielle krise er der gennemført en række initiativer for at skærpe reglerne for den finansielle sektor i EU.

Som opfølgning på den finansielle krise er der gennemført en række reformer af den finansielle regulering i EU. Reformerne omfatter blandt andet:

  • Skærpede kapital- og likviditetskrav, der vil gøre den finansielle sektor mere modstandsdygtig mod uventede tab;
  • Øget gennemsigtighed og bedre tilsyn, der vil skabe større troværdighed om de finansielle virksomheder;
  • Fælles regler for håndtering af nødlidende banker, der vil bidrage til at forebygge kriser og mindske risikoen for, at skatteyderne påføres omkostninger ved finansielle kriser; 
  • Regulering af handel med værdipapirer, der vil skabe gennemsigtighed og mindske risikoen for smitte mellem de finansielle virksomheder;
  • Etablering af et styrket banksamarbejde (Bankunion) bestående af et fælles tilsyn og en fælles afviklingsmyndighed;
  • Etablering af tre fælleseuropæiske tilsynsmyndigheder inden for hhv. banker (EBA), forsikrings- og pensionsselskaber (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) samt et nyt råd for systemiske risici (ESRB);
  • Tiltag til at etablere en kapitalmarkedsunion, der bl.a. skal styrke især små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering i tillæg til traditionelle banklån.

EU’s finansielle regulering vedtages af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. I Rådet deltager den danske regering, og i Europa-Parlamentet sidder der 13 danskere ud af i alt 751 medlemmer (14 ud af 705 efter europaparlamentsvalget i maj 2019). Det er Europa-Kommissionen, der fremsætter forslag til nye EU-regler. EU-reglerne har form af direktiver, som skal implementeres i EU-landene, og forordninger, som gælder direkte i alle EU-lande.

En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark og i EU. Derfor arbejder Danmark aktivt for at forme EU’s finansielle lovgivning, så den er mest hensigtsmæssig. Det sker blandt andet gennem deltagelse i arbejdsgrupper og forhandlinger i Ministerrådet, udarbejdelse af høringssvar, bilaterale møder med Kommissionen mv.