Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Kommissionens statsstøtteresultattavle

28-02-2012
Nyhed

EU Kommissionen har den 1. december 2011 offentliggjort den årlige rapport , der viser hvor meget statsstøtte, de enkelte EU medlemsstater har ydet indtil udgangen af 2010.

Rapporten er udfærdiget på baggrund af medlemsstaternes årlige rapporteringer til Kommissionen, og giver en oversigt over, hvorvidt medlemsstaterne opfylder Lissabon-målsætningen om mindre og mere målrettet statsstøtte. Rapporten viser, at statsstøtten i Danmark er faldet fra 0,9 pct. af BNP i 2009 til 0,8 pct. af BNP i 2010, når der ses bort fra den statsstøtte, der er ydet til at stabilisere det finansielle marked under krisen. Støtten til generelle formål udgør 97 pct. af den samlede danske støtte. Statsstøtten til stabilisering af det finansielle marked i Danmark, der af Kommissionen opgøres som det samlede udestående garantibeløb, udgjorde 12,2 pct. af BNP i 2010. Staten har på nuværende tidspunkt et positivt resultat af Bankpakkerne på 9,40 mia. kr.

Statsstøttesekretariatet har udarbejdet et notat, der gennemgår hovedresultaterne i Kommissionens rapport.

Ministeriets notat om Kommissionens rapport

Kommissionens rapport: ”Report from the Commission, State aid Scoreboard, Report on state aid granted by the EU Member States”, COM (2011) 848 af 1. december 2011 og Kommissionens arbejdspapir ”Facts and figures on state aid in the EU Member States”, SEC(2011)1487 af 1. december 2011 findes i den fulde længe på: http://ec.europa.eu/competition/state_aid/studies_reports/studies_reports.html