Ny analyse peger på effektiviseringspotentiale i dansk erhvervsliv

26-06-2012
Nyhed

Erhvervs- og Vækstministeriet har i dag offentliggjort et nyt Vækstpolitisk Tema, der belyser vækst og produktivitet i danske virksomheder.

Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn:

Analyserne viser, at særligt store og internationalt orienterede virksomheder har en effektiv udnyttelse af arbejdskraft og kapital.
Mange danske virksomheder, også blandt vores små og mellemstore virksomheder - gør det godt.  Der er imidlertid også virksomheder, der – ikke bare i et enkelt år, men også set over flere år – anvender deres ressourcer mindre effektivt.
Analyserne viser, at en række virksomheder, særligt indenfor de hjemmemarkedsorienterede erhverv, har en relativt lav produktivitet, også når der tages højde for deres brug af arbejdskraft og kapital.
Den lave produktivitet er et stort problem, fordi høj produktivitet er nødvendig for at sikre vores velstand og velfærd.
Regeringen vil derfor i efteråret fremsætte et konkurrenceudspil, som skal understøtte konkurrencen og bidrage til en stærkere produktivitetsvækst.

Vækstpolitisk Tema: Vækst og produktivitet i danske virksomheder