Enighed om nye regler for kreditvurderingsbureauer

21-05-2012
Nyhed

Det danske formandskab har i dag fået opbakning fra medlemslandene til en aftale, der skal styrke reguleringen af kreditvurderingsbureauer i EU.

Retvisende kreditvurderinger af såvel stater som virksomheder og finansielle produkter er vigtige for velfungerende markeder og finansiel stabilitet. De nye regler skal bl.a. bidrage til at forbedre kreditvurderingerne, så de afspejler den reelle kreditrisiko. Derudover vil reglerne mindske afhængigheden af kreditvurderinger – både for investorer og i den finansielle regulering. De nye regler vil endvidere give bedre mulighed for, at investorer og udstedere kan gøre erstatningskrav gældende over for et kreditvurderingsbureau, der har overtrådt reglerne.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager:

Jeg er rigtig glad for, at alle medlemslande har sagt ja til en styrket regulering af kreditvurderingsbureauerne. Krisen har vist os, at det er uhyre vigtigt med tilsyn og regulering af bureauerne – og med aftalen i dag kan vi skabe bedre sikkerhed for, at kreditvurderinger af såvel stater som finansielle produkter mv. er foretaget på et professionelt og kvalificeret grundlag.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Markedet for kreditvurderingsbureauer er i dag domineret af få, store aktører. Derfor er det positivt, at vi med den nye aftale styrker muligheden for, at der kommer flere aktører på markedet, og mindsker overdreven afhængighed af ratings i det finansielle system.
Med de nye regler mindsker vi risikoen for, at der opstår interessekonflikter mellem et kreditvurderingsbureau og dets kunder, og vi øger gennemsigtigheden om kreditvurderinger, prispolitik mv.

Et væsentligt spørgsmål i forhandlingerne har været, hvorvidt man skulle indføre regler om, at udstedere skulle skifte kreditvurderingsbureau efter et nærmere fastsat tidsrum. Mange medlemsstater har været bekymrede for, at sådanne regler ikke ville fungere i praksis. Det danske formandskab har derfor udarbejdet et kompromis, hvor man begrænser reglerne til kun at gælde for såkaldte re-securitiseringer, som er særligt komplekse strukturerede finansielle produkter, hvor det kan være særligt svært for investorer at gennemskue kreditrisikoen.

Det danske formandskab vil nu indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Fakta

Konkret indeholder forslaget følgende centrale elementer, der skal bidrage til at nå målene om mindsket afhængighed, mindsket risiko for interessekonflikter samt øget konkurrence:

For at mindske afhængigheden af eksterne kreditvurderinger stiller forslaget krav om, at en række finansielle virksomheder – bl.a. kreditinstitutter og forsikringsselskaber – ikke må basere sig alene på eksterne kreditvurderinger. Desuden indføres der et krav om, at de europæiske tilsynsmyndigheder ikke må anvende eksterne kreditvurderinger i fx retningslinjer og tekniske standarder, hvis dette kan medføre en automatisk afhængighed af disse kreditvurderinger.

Forslaget indebærer videre skærpede oplysningsforpligtigelser. Bl.a. skal kreditvurderingsbureauer gennemføre en offentlig høring inden implementering af metodeændringer. Ligeledes skal der for strukturerede finansielle produkter (dvs. de ofte komplekse finansielle produkter sammensat af en række underliggende finansielle aktiver) oplyses om en række forhold vedrørende risikoen på produkterne. Hensigten med dette er at forbedre investorernes muligheder for at foretage en selvstændig vurdering af risikoen frem for at basere sig på en kreditvurdering. 

Der indføres desuden bestemmelser om aktionærbegrænsninger, som skal mindske risikoen for, at der påstår interessekonflikter mellem kreditvurderingsbureauer og deres kunder. Bl.a. indfører forslaget konkrete grænser for krydsejerskab af kreditvurderingsbureauer. Dette betyder, at hvis en ejer af et kreditvurderingsbureau ejer mere end 25 pct. af kapitalen/stemmerne i et kreditvurderingsbureau, må denne ejer ikke eje mere end 25 pct. i et andet kreditvurderingsbureau. Videre skal kreditvurderingsbureauer oplyse markedet om, hvem der ejer mere end 5 pct. af kapitalen/stemmerne i kreditvurderingsbureauet. Ligeledes indføres der forbud mod, at et kreditvurderingsbureau udfører kreditvurderinger for en ejer, der ejer mindst 25 pct. af kreditvurderingsbureauet.

Forslaget indebærer, at udstedere, der betaler for at blive kreditvurderet, efter maksimalt fire år skal skifte (rotere) mellem forskellige kreditvurderingsbureauer, når det gælder såkaldt re-securitiserede produkter, som er særligt komplekse strukturerede finansielle produkter. Dette princip skal bidrage til at fremme konkurrencen på markedet samt mindske risikoen for, at der opstår interessekonflikter mellem fx en udsteder og dens kunder. I Kommissionens oprindelige forslag skulle denne regel gælde alle udstedelser. Imidlertid udtrykte flere medlemsstater under forhandlingerne bekymringer om, hvorvidt disse regler ville kunne fungere i praksis, hvorfor kompromiset begrænser reglen til re-securitiserede strukturerede finansielle produkter. Dette betyder desuden, at dansk realkredit ikke er omfattet af kravet om rotation.

Derudover indfører forslaget et system for civilretligt ansvar, hvor investorer og udstedere efter nærmere bestemte regler kan gøre erstatningskrav gældende over for et kreditvurderingsbureau, der har handlet i strid med forordningen. Civilretligt ansvar kan understøtte håndhævelsen af reglerne. Og mere ensartede regler kan forhindre, at kreditvurderingsbureauerne placerer sig i de lande, hvor reglerne er mest lempelige eller uklare. Kommissionen foreslog oprindeligt at indføre et princip om delt bevisbyrde, hvor det er op til kreditvurderingsbureauet at bevise, at det ikke har overtrådt forordningen, på grundlag af fakta fra den forurettede, der dokumenterer en sandsynlig overtrædelse. Dette særlige princip afviger imidlertid fra det normale udgangspunkt, hvor det er den forurettede der skal føre bevis for sin sag. På baggrund af betydelige bekymringer fra medlemsstaterne vedr. retssikkerhed mv., er princippet om delt bevisbyrde fjernet fra det endelige kompromis.

Endelig indfører forslaget en række krav til kreditvurderinger af stater. Bl.a. skal hele den analyse, der ligger til grund for kreditvurderingen af stater, offentliggøres. Derved kan blandt andre investorer selv vurdere, om de vil følge kreditvurderingen. Dette giver samtidig den kreditvurderede stat bedre mulighed for at forholde sig til kreditvurderingen. Derudover stilles der krav om, at kreditvurderinger af stater skal opdateres hvert halve år frem for blot hvert år, som det er tilfældet i dag.

Reglerne skal tilsammen medvirke til, at udstedere, investorer og stater fremover kan opnå kreditvurderinger, der er truffet på et kvalificeret og professionelt grundlag, og at det finansielle system bliver mindre afhængigt af kreditvurderinger.