Detailhandelsforum afleverer anbefalinger til erhvervs- og vækstministeren

02-03-2012
Nyhed

Detailhandelsforum har afleveret sin rapport til erhvervs- og vækstminister Ole Sohn. Rapporten indeholder en række anbefalinger til konkrete initiativer, der kan styrke detailhandlen i de mindre butikker.

Detailhandelsforum blev nedsat i 2010 og fik til opgave at se på de mindre butikkers vilkår, når lukkeloven blev liberaliseret. Detailhandelsforum består af de centrale aktører indenfor detailhandlen i Danmark. Forummet har nu afleveret sine forslag til initiativer, der kan styrke detailhandlen i mindre butikker.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Detailhandlen spiller en vigtig rolle i vores hverdag, og som forbrugere skal vi have adgang til indkøb indenfor en rimelig afstand. Detailhandelsforum er nu kommet med en række interessante forslag til, hvordan vi kan styrke detailhandlen i Danmark.
Jeg har bl.a. noteret mig forslaget om at udvikle nye funktioner, der kan skabe trafik i butikkerne. Det kan fx være at lægge visse offentlige servicefunktioner ud til de mindre butikker.
Et andet interessant forslag er at etablere såkaldte ”pick up points” i den lokale butik, så man som forbruger får let og billig adgang til at hente varer, som man har købt på internettet. Dermed kan den lokale butik drage nytte af den stigende e-handel.
Jeg vil nu se nærmere på anbefalingerne og vurdere, hvordan vi kan følge op på de konkrete forslag.

Detailhandelsforums rapport og anbefalinger