Ny bestyrelse for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

10-04-2013
Nyhed

Kulturminister Marianne Jelved og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen har udpeget bestyrelsen for Center for Kultur- og oplevelsesøkonomi.

Kulturminister Marianne Jelved og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen har udpeget følgende nye bestyrelse for Center for Kultur- og oplevelsesøkonomi:

  • Hans Skov Christensen (formand), tidligere direktør i DI
  • Trine Bille, lektor på Copenhagen Business School
  • Kristian Riis, partner i Volcano Management
  • Lene Lawaetz, leder af Spinderihallerne i Vejle
  • Henrik Lehmann Andersen, direktør i Odense ZOO

Bestyrelsen er udpeget frem til den 31. december 2015. 

Center for Kultur- og oplevelsesøkonomi er en selvejende institution stiftet af Kulturministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet i fællesskab. Centret skal arbejde på at forbedre vilkårene for vækst gennem bedre samspil mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styrkelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer.

Læs mere om Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi på: www.cko.dk