Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ny model for industrisamarbejde i forbindelse med anskaffelse af forsvarsmateriel

20-12-2013
Nyhed

Erhvervs- og vækstministeren har i dag sendt et ændringsforslag i høring, hvor reglerne i Lov om erhvervsfremme om industrisamarbejde foreslås ophævet. I stedet fastsættes administrative retningslinjer for industrisamarbejde.

Krav om industrisamarbejde vil fremover bygge på en konkret vurdering af hensynet til væsentlige danske sikkerhedsinteresser i forbindelse med hver enkelt anskaffelse af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser.

Den nye model vil bringe den administrative praksis på området på linje med, hvad der gælder i en række andre EU-lande.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:

Jeg er tilfreds med, at alle Folketingets partier har kunnet nå til en forståelse om at arbejde videre med en ny model for industrisamarbejde. Det er vigtigt for varetagelsen af Danmarks væsentligste sikkerhedsinteresser, at vi har en forsvarsindustri med kompetencer på et højt internationalt niveau.