Annette Vilhelmsen på Folkemøde 2013

10-06-2013
Nyhed

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen deltager i denne uge i en række arrangementer på årets Folkemøde på Bornholm.

Årets Folkemøde løber i år af stablen d. 13-16. juni i Allinge på Bornholm. Annette Vilhelmsen deltager som erhvervs- og vækstminister i en række arrangementer:

Torsdag d. 13. juni, kl. 16.00-17.00

Fra vækstplan til virkelighed: Regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark skal skabe udvikling, vækst og arbejdspladser i en klynge, der er en af Danmarks største, når det handler om vækst. Men hvordan bliver de 38 initiativer i vækstplanen omsat til virkelighed, og er vækst noget, branchen og Christiansborg kan planlægge sig til?

Torsdag d. 13. juni, kl. 17.15-18.15

Debat om turisme: Turisternes Hus er vært for turismedebat. Hvor skal dansk turisme hen? Hvad skal der til for at sætte gang i væksten? Debat med erhvervs- og vækstministeren, Danmarks Vækstråd og turismeerhvervet.

Torsdag d. 13. juni, kl. 20.00-21.00

Debatten: I anledning af folkemødet sender DR ugens ’Debatten’ live fra Allinge. Her deltager blandt andre Annette Vilhelmsen.

Torsdag d. 13. juni, kl. 21.30-22.30

Har krisen forandret danskerne? 5 år efter krisen ramte, er det danske samfund under forandring. Er der tale om et egentligt vendepunkt i samfundsudviklingen - eller ender forandringerne kun som justeringer af det, vi kender? Clement Kjersgaard styrer slagets gang, når blandt andre Annette Vilhelmsen giver sine bud.

Annette Vilhelmsen deltager endvidere i en række andre arrangementer.