Handelspolitikken skal skabe grøn vækst gennem retfærdig global handel

31-05-2013
Nyhed

Regeringen fremlægger i dag en ny handelspolitisk strategi. Den skal både bidrage til at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst i Danmark og fremme udviklingen i verdens fattige lande.

Strategien sætter fokus på EU's nye bilaterale frihandelsaftaler, der alene kan bidrage til en BNP-vækst i EU på 2 pct. og skabe 2 millioner arbejdspladser, på nedbrydelse af barrierer på fjernmarkederne, øget sammenhæng mellem handel og udvikling, på at indtænke CSR i handelspolitikken og sikre en forstærket indsats for at bekæmpe global opvarmning samt gennem støtte til fred og stabilitet i det europæiske nærområde.