Invitation til pressebriefing om Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

01-02-2016
Nyhed

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen inviterer til pressebriefing om regeringens årlige ”Redegørelse om vækst og konkurrenceevne”. Det foregår torsdag den 4. februar 2016, kl. 12.00 i Erhvervs- og Vækstministeriet.

Her vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen gennemgå relevante dele af redegørelsen og svare på spørgsmål. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne sætter de danske vækstvilkår i et internationalt perspektiv og indeholder et eftersyn af Danmarks muligheder for langsigtet vækst og velstand.

Briefingen foregår i Erhvervs- og Vækstministeriet. Henvendelse i porten, Slotsholmsgade 10.

Tilmelding til pressechef Kim Bove, mail: , tlf.: 91 33 70 15.