Bestyrelse udpeget til Dansk Vækstkapital II

18-01-2016
Nyhed

Dansk Vækstkapital II har nu fået en bestyrelse og er dermed klar til at trække i arbejdstøjet. Som en del af regeringens vækstudspil i efteråret blev der indgået aftale med en række af landets pensionsselskaber om at etablere Dansk Vækstkapital II, som bl.a. giver nye og mindre virksomheder adgang til ny, risikovillig kapital.

Der er nu udpeget en bestyrelse for Dansk Vækstkapital II. Bestyrelsen får følgende sammensætning:

  • Ulrik Spork (formand)
  • Birgit Wøidemann Nørgaard
  • Peter Carøe
  • Jens Peter Toft
  • Kent Stevens Larsen

Udpegelsen er sidste formelle skridt i etableringen af den nye fond, som kommer til at forbedre iværksætteres og etablerede små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital.

Dansk Vækstkapital II har indtil videre rejst 2,6 mia. kr. Samtidig er fonden løftestang for yderligere privat kapital til virksomhederne.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen udtaler:

"Jeg glæder mig over, at Dansk Vækstkapital II nu er etableret og bestyrelsen klar til at trække i arbejdstøjet. Med Dansk Vækstkapital II styrker vi adgangen til risikovillig kapital for de danske virksomheder med særligt potentiale for at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark".

Den nye bestyrelsesformand, Ulrik Spork, udtaler:

"Det bliver fantastisk spændende at være med til at skubbe endnu mere gang i vækstlaget i dansk erhvervsliv. Jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet med fondsinvesteringer i samarbejde med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og Vækstfonden, som udgør Dansk Vækstkapitals sekretariat,”

Læs også: Dansk Vækstkapital II: Bestyrelsen er nu plads 

Kontaktperson: Kommunikationschef i Vækstfonden Peter Bruun, tlf.: 40 81 35 46, mail: