Hør om Junckers Investeringsplan - gang i væksten for dansk erhvervsliv

22-01-2016
Nyhed

Deltag i arrangement den 4. februar, og hør Troels Lund Poulsen og Kristian Jensens bud på, hvordan dansk erhvervsliv får del i de 2.350 milliarder kroner, der af afsat til investeringer i Europa over de kommende tre år. Tilmelding senest 28. januar.

Begivenheden finder sted torsdag den 4. februar 2016 kl. 14.30-16.30 i Eigtveds Pakhus, Strandgade 25G, 1448 København K.
Tilmelding senest den 28. januar til Udenrigsministeriet, Eksportrådet:

Få et fælles bud fra udenrigsminister Kristian Jensen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen på, hvordan dansk erhvervsliv får del i de 2.350 milliarder kroner, der af afsat til investeringer i Europa over de kommende tre år. Investeringsplanen, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), trådte officielt i kraft den 1. januar 2016 og administreres af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Chefen for EIB’s nyåbnede kontor i Danmark, Stephen Hart, vil fortælle om bankens generelle set-up, den særlige kontaktplatform for EFSI og ikke mindst, hvordan man som investor eller virksomhed kan promovere sine projektforslag. Herudover vil der blive præsenteret virksomhedscases af Copenhagen Infrastructure Partners og COWI, som vil fortælle om, hvorledes det er at lave forretning med EIB fra henholdsvis et kunde/låntager- og et leverandørperspektiv.

Program 

14:30          Registrering og let forfriskning 
14:45          EFSI – flere eksportmuligheder for dansk erhvervsliv v. udenrigsminister Kristian Jensen
15.00          Finansieringsmuligheder for dansk erhvervsliv v. erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen
15.15          EIBs engagement i Danmark v. leder af EIB’s repræsentationskontor i København, Stephen Hart, Den Europæiske Investeringsbank
15.30          CIPs samarbejde med EIB (EFSI) omkring fonden Copenhagen Infrastructure II v. Managing Partner Jakob Baruël Poulsen, Copenhagen Infrastructure Partners  
15.45          Når Luxembourg er hjemmebanen – om at levere rådgivning til EIB v. Senior Market Director Søren Adamsen, COWI
16.00          Q&A
16.30          Afrunding og networking 
 
Moderator: Ambassadør Susanne Hyldelund, Eksportrådet