Pressemøde: Præsentation af dansk pavillon til OL i Rio

01-03-2016
Nyhed

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen inviterer til pressemøde, hvor den danske pavillon, som under sommerens OL i Rio skal opstilles på Ipanema-stranden, vil blive præsenteret. Pavillonen har til formål at promovere Danmark og sætte fokus på dansk erhvervsliv, kultur, sport og turisme. Det sker fredag den 4. marts kl. 14 i Erhvervs- og Vækstministeriet, Slotsholmsgade 12, mødesal F.

Her vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen præsentere pavillonen sammen med den administrerende direktør for VisitDenmark, Jan Olsen, og partner og arkitekt hos Henning Larsen Architects, Søren Øllgaard. 

På pressemødet vil der blandt andet blive fremvist en 3D-model af pavillonen samt en række grafiske billeder af pavillonen, som efterfølgende udleveres til pressen sammen med øvrigt relevant pressemateriale.

Henvendelse i porten, Slotsholmsgade 12.

Tilmelding til presserådgiver Sara Ringgaard Price, mail: k, tlf: 91 39 94 07.