Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nye medlemmer af Det Systemiske Risikoråd

05-04-2018
Nyhed

Erhvervsministeren har udnævnt Svend Erik Hougaard Jensen, professor på CBS, som nyt uafhængigt medlem af Det Systemiske Risikoråd. Svend Erik Hougaard Jensen erstatter Torben M. Andersen som uafhængigt medlem af Rådet.

Det Systemiske Risikoråd er rådgivende, og har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen: 

"Jeg er glad for, at Svend Erik Hougaard Jensen har sagt ja til at tiltræde som nyt uafhængigt medlem af Det Systemiske Risikoråd. Jeg vil i samme omgang takke Torben M. Andersen for hans bidrag til Rådets arbejde gennem årene".

Torben M. Andersen stopper som medlem, da han er blevet udnævnt til bestyrelsesformand i ATP.

Erhvervsministeren har derudover udpeget Anne-Sofie Reng Japhetson, kontorchef i Finanstilsynet, som nyt medlem af Rådet. Hun erstatter Karen Dortea Abelskov, vicedirektør i Finanstilsynet, som medlem af Rådet.

De to medlemmer udnævnes for en fireårig periode.

Rådets nye sammensætning er herefter:

  • Lars Rohde, formand, nationalbankdirektør, Danmarks Nationalbank.
  • Michael Dithmer, departementschef, Erhvervsministeriet.
  • Sophus Garfiel, departementschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
  • Martin Præstegaard, departementschef, Finansministeriet.
  • Ida Wolden Bache, executive director, Norges Bank, uafhængig ekspert.
  • Peter Schütze, tidligere direktør Nordea Danmark, uafhængig ekspert
  • Svend Erik Hougaard Jensen, professor, CBS, uafhængig ekspert.
  • Per Callesen, nationalbankdirektør, Danmarks Nationalbank.
  • Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet.
  • Anne-Sofie Reng Japhetson, kontorchef, Finanstilsynet.

Pressekontakt: Presserådgiver Rasmus Holm Thomsen, 91 39 94 55 / .