Nu er der sat navn på erhvervsministerens særlige rådgiver

12-08-2019
Nyhed

Erhvervsminister Simon Kollerup har ansat Sofie Findling Andersen som særlig rådgiver.

Sofie Findling Andersen kommer fra et job som politisk rådgiver i Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg, hvor hun har været ansat siden 2016.

Tidligere har Sofie Findling Andersen blandt andet arbejdet som erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv, hvor hun har haft ansvaret for interessevaretagelse og politikudvikling.

Sofie Findling Andersen er uddannet fra Copenhagen Business School i International Business & Politics.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

”Jeg er meget glad for at have Sofie med på holdet. Sofie har både værdifuld erfaring med det politiske arbejde i Socialdemokratiet og på Christiansborg, ligesom hun samtidig har gode kontakter og erfaring fra erhvervslivet, hvor hun nyder stor respekt for både sin faglighed og politiske tæft. Jeg lægger som erhvervsminister stor vægt på, at erhvervspolitikken skal kunne udvikles i en god dialog med erhvervslivet, og der er Sofie den helt rigtige rådgiver.”

For yderligere oplysninger:

René Gyldensten, pressechef i Erhvervsministeriet, tlf. 9133 7015/