Styrket erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark

15-03-2019
Nyhed

Erhvervsminister Rasmus Jarlov og minister for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen har i dag underskrevet en aftale om styrket erhvervssamarbejde mellem Danmark og Grønland.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov og minister for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen skriver under på aftale om styrket erhvervssamarbejde mellem Danmark og Grønland.

Erhvervsaftalen fastlægger de nærmere forhold vedrørende selvstyrets og statens kapitalindskud i Vækstfonden og Greenland Venture, som er en del af aftale af 10. september 2018 mellem den danske regering og den grønlandske om dansk engagement i det grønlandske lufthavnsprojekt og styrket erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark.

Aftalen fastlægger de nærmere forhold vedrørende selvstyrets og statens kapitalindskud i Vækstfonden og Greenland Venture, som er en del af aftale af 10. september 2018 mellem den danske regering og den grønlandske om dansk engagement i det grønlandske lufthavnsprojekt og styrket erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov er overordentlig tilfreds med aftalen.

"Jeg er glad for, at Greenland Venture og Vækstfonden med aftalen får styrken til at kunne øge adgangen til risikovillig kapital og investeringer i Grønland væsentligt. Aftalen skaber gode rammer for, at Vækstfonden og Greenland Venture kan bringe deres kompetencer i spil til gavn for udviklingen af erhvervslivet i Grønland," siger han.

Væsentlig styrkelse af iværksætteri og erhverv i Grønland

Og også den grønlandske minister for Erhverv og Energi, Aqqalu Jerimiassen, er glad.

”Indgåelsen af aftalen om at tilføre 220 mio. kr. til erhvervsudvikling i Grønland er en væsentlig styrkelse af Naalakkersuisuts (den grønlandske regerings, red.) tiltag til udvikling af iværksætteri og nye erhverv i Grønland”, siger han og tilføjer:

”Naalakkersuisut har allerede gennemført en omfattende erhvervsfremme i de senere år i form af tilskud til produktudvikling, eksportstøtte til mange private virksomheder, udvikling af nye erhverv inden for blandt andet is og vand, turisme mv. Puljen på 220 mio. kr. vil give et boost til de virksomheder, som vil med på bølgen af nye private erhvervsaktiviteter”.

Tre initiativer skal styrke vækst i Grønland

Hovedpunkter i aftalen

Der igangsættes tre konkrete initiativer i samarbejde mellem Vækstfonden og Greenland Venture, som skal styrke vækst og erhvervsudvikling i Grønland:

  • Kapitalindskud på 200 mio. kr. til Greenland Venture og Vækstfonden, som skal anvendes til investeringer i grønlandske virksomheder med vækstpotentiale. Investeringerne kan ske i form af lån, garantier, kautioner, kapitalindskud og lignende i grønlandske virksomheder. 
  • Projektmodningspulje på 20 mio. kr., som skal anvendes til at modne flere projekter og dermed styrke antallet af virksomheder, der er klar til at få egentlige investeringer.
  • Vækstgarantier. Vækstfonden får mulighed for at yde Vækstgarantier i Grønland, fx til større anlægsinvesteringer, investeringer i store virksomheder, miner mv.

Der afsættes i alt 220 mio. kr. til erhvervssamarbejdet, hvoraf i alt 22 mio. kr. finansieres af Grønlands Selvstyre og 198 mio. kr. finansieres af staten.

Se den underskrevne aftale på grønlandsk her.

Se den underskrevne aftale på dansk her.

Kontakt presserådgiver i Erhvervsministeriet Ulrik Scheibye for yderligere information på 91 33 70 17 eller .