Erhvervsministeren på orlov

08-01-2021
Nyhed

Erhvervsminister Simon Kollerup blev syg før jul, men var tilbage i arbejdet i ministeriet igen. Desværre har det vist sig nødvendigt at tage orlov for at blive helt rask.

”Jeg havde håbet at tage en blød start og være tilbage på fuld kraft inden længe. Desværre har det vist sig ikke at være muligt. På lægens råd trækker jeg derfor nu stikket helt, så kroppen kan komme sig,” siger Simon Kollerup.

Indtil erhvervsministeren er tilbage overdrages ledelsen af opgaverne i Erhvervsministeriet til Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, der således også vil være fungerende erhvervsminister.

Henvendelser til den fungerende erhvervsminister skal ske via Erhvervsministeriet.

For yderligere kontakt

Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07