Erhvervsministeren fastholder den kontracykliske kapitalbuffer på 0 pct.

24-03-2021
Nyhed

I lyset af den aktuelle situation i dansk økonomi har erhvervsministeren besluttet at fastholde den kontracykliske kapitalbuffersats på 0 pct. for 1.
kvartal 2021.

Regeringen frigav i marts sidste år den kontracykliske kapitalbuffer. Dermed blev bufferen reduceret fra 1 pct. til 0 pct., hvilket betød, at bankernes udlånskapacitet blev øget med i størrelsesordenen 200 mia. kr.

Den kontracykliske kapitalbuffer er et kapitalkrav til penge- og realkreditinstitutternes polstring, der varierer med den økonomiske udvikling. Kravet øges, når det går godt og reduceres, når tiderne vender. Når bufferen er positiv, bindes der ekstra kapital i institutterne. Når bufferen frigives i dårligere tider, kan der tæres på denne kapital.

Formålet med den kontracykliske kapitalbuffer er at understøtte udlånet ved at frigive hele eller dele af bufferen i dårlige tider. Det bidrager til at forebygge, at der opstår en situation, hvor bankerne ikke kan låne ud til sunde kunder.

For Grønland og Færøerne fastsættes buffersatsen fortsat til 0 pct.

For yderligere kontakt:

Presserådgiver: Peter Korsgaard Nielsen, 91 33 71 02.