Ny regeringsstrategi for intelligent offentligt indkøb
Publiceret 31-10-2013290 mia. kroner. Så meget køber det offentlige ind for om året. Det nødvendiggør et skarpt blik på, hvordan der købes ind. Der skal købes effektivt ind, så vi får mest mulig for skatteborgernes penge. Og den store offentlige efterspørgsel skal anvendes til at fremme innovation og bæredygtighed i både det offentlige og det private. Det skal regeringens nye strategi for offentlige indkøb være med til at sikre.