Life Science Rådet inviterer til lancering af rådets anbefalinger til regeringens kommende strategi for life science

Pressen inviteres til lancering med Life Science Rådet, erhvervsminister Morten Bødskov, indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde og uddannelses-og forskningsminister Christina Egelund.

Life science er i dag et af Danmarks største eksporterhverv og en afgørende faktor i dansk økonomi. Innovative sundhedsløsninger er samtidig hver dag med til at gøre en forskel for borgere, patienter og medarbejdere i sundhedsvæsenet. Men potentialet for life science-sektoren er endnu
større. Derfor er der behov for, at den kommende strategi tager dansk life science til det næste niveau. Life Science Rådet præsenterer derfor deres ambitioner og anbefalinger for life science-sektoren i Danmark frem mod 2030.

Tid: Mandag den 11. december 2023 kl. 09:00.
Pressen inviteres til at ankomme fra kl. 08:45. Der er mulighed for bilaterale interviews fra kl. 10:00.

Sted: Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, Indgang 44, Auditorium 1.
Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Emma Burchardt, e-mail: emmbur@em.dk, tlf.: 91 39 94 23.