Rammerne for buffersatsen indfases gradvist frem mod 2019, således at buffersatsen maksimalt kan sættes til 0,5 pct. i 2015, 1,0 pct. i 2016, 1,5 pct. i 2017, 2,0 pct. i 2018 og 2,5 pct. i 2019. Herefter vil buffersatsen som udgangspunkt kunne fastsættes mellem 0 og 2,5 pct. Buffersatsen kan dog også i særlige situationer sættes højere end 2,5 pct.
Buffersatsen fastsættes med udgangspunkt i en referencesats baseret på udlån set i forhold til BNP i Danmark. Herudover kan andre relevante indikatorer inddrages med henblik på en helhedsvurdering af risikobille-det.
Det Systemiske Risikoråd har på sit møde den 26. marts 2015 anbefalet, at buffersatsen fortsat bør fastsættes til 0 pct. Der henvises til Risikorådets anbefaling.
Det 9. møde i det Systemiske Risikoråd
Der vurderes ikke at være grundlag for at anlægge en anden vurdering af situationen end Det Systemiske Risikoråd. Den kontracykliske buffersats vil derfor fortsat være 0 pct. i Danmark.
Så længe buffersatsen er 0 pct., dvs. ikke er aktiveret, vil der fremadrettet ikke blive fastsat en dato for, hvornår buffersatsen gælder fra.
Hvis den kontracykliske buffer i Danmark aktiveres, dvs. buffersatsen fastsættes over 0 pct., eller hvis buffersatsen forøges, vil satsen som udgangspunkt finde anvendelse 12 måneder efter, at satsen er udmeldt af erhvervs- og vækstministeren. Hvis der er ekstraordinære omstændigheder, kan der dog fastsættes en kortere frist.
Buffersatsen gælder for krediteksponeringer i Danmark. Danske kreditinstitutter, der har eksponeringer i lande inden for EU eller lande, EU har indgået aftale med på det finansielle område, skal benytte de pågældende landes buffersatser op til 2,5 pct.
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (European Systemic Risk Board) har lavet en samlet oversigt over de fastsatte satser for den kontracykliske buffer.
Der henvises til ESRB’s hjemmeside for denne oversigt.