Troels Lund Poulsen lancerer nyt Dialogforum hos BOAS Specialister i Kolding
På pressemødet vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen præsentere det nye Dialogforum, som skal understøtte virksomhedernes arbejde med at tage samfundsansvar og samtidigt skabe den størst mulige vækst til gavn for den enkelte virksomhed og for samfundet.
Ministeren vil endvidere præsentere den nye formand for Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, som også deltager på pressemødet. Derudover deltager Allan Petersen, direktør for BOAS Specialister.
Efter pressemødet vil der være rundvisning på BOAS Specialisters Kolding-afdeling. BOAS Specialister er en socialøkonomisk it-konsulentvirksomhed, hvor størstedelen af de ansatte har en autismeprofil. BOAS Specialister blev kåret som Gazelle-virksomhed i 2015.
Der vil være mulighed for individuelle interviews med deltagerne samt med ansatte i virksomheden.
Tilmelding foregår via henvendelse til presserådgiver Sara Ringgaard Price, srp@evm.dk, Tlf. 91 39 94 07