Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ingen ændringer i SIFI-bufferkrav for 2021

08-12-2020
Nyhed Nyhed

Erhvervsministeren fastsætter årligt kapitalkrav (SIFI-bufferkrav) til systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) i Danmark, på Færøerne og i Grønland. For 2021 er der ikke ændringer i kravene.

Finanstilsynet har den 30. juni 2020 vurderet, at de udpegede SIFI’er i Danmark, på Færøerne og i Grønland fortsat opfylder kriterierne for at være SIFI’er.

De danske SIFI’er er således følgende: Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Jyske Bank A/S, Nordea Kredit Realkredit A/S, Sydbank A/S, Spar Nord Bank A/S og DLR Kredit A/S. De tre færøske SIFI’er er P/F BankNordik, Betri Banki P/F og Norðoya Sparikassi. Den grønlandske SIFI er Grønlandsbanken.

SIFI-bufferkravet og sammenhængen til instituttets systemiskhed, der beregnes af Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen af SIFI’er, fremgår af tabel 1, 2 og 3 nedenfor for henholdsvis Danmark, Færøerne og Grønland. SIFI-bufferkravene er uændrede for alle institutter.

Tabel 1 - SIFI-bufferkrav for 2021 for danske SIFI'er

 

Systemiskhed

Institutter

SIFi-bufferkrav

Kategori 1

≤ 5

DLR Kredit A/S (1,9)

Spar Nord Bank A/S (2,1)

Sydbank A/S (3,0)
1,0 pct.

Kategori 2

[5-15[

Nordea Kredit Realkredit A/S (5,1)

Jyske Bank A/S (9,0)
1,5 pct.

Kategori 3

[15-25[ Nykredit Realkredit A/S (19,4) 2,0 pct.

Kategori 4

[25-35[ - 2,5 pct.

Kategori 5

35 Danske Bank A/S (35,9) 3,0 pct.
Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet på baggrund af årsregnskabet fra 2019. SIFI’ernes systemiskhed er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.


Tabel 2 - SIFI-bufferkrav for 2021 for fæørske SIFI'er

 

Systemiskhed

Institutter

SIFI-bufferkrav

Kategori 1

≤ 5 - 1,0 pct.

Kategori 2

[5-15[ Norðoya Sparikassi (5,9) 1,5 pct.

Kategori 3

[15-25[

Betri Banki P/F (18,7)

P/F BankNordik (23,7)
2,0 pct.

Kategori 4

[25-35[ - 2,5 pct.

Kategori 5

35 - 3,0 pct.
Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet på baggrund af årsregnskabet fra 2019. SIFI’ernes systemiskhed er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.


Tabel 3 - SIFI-bufferkrav for 2021 for den grønlandske SIFI

 

Systemiskhed

Institutter

SIFI-bufferkrav

Kategori 1

≤ 5 - 1,0 pct.

Kategori 2

[5-15[ Grønlandsbanken (8,4) 1,5 pct.

Kategori 3

[15-25[ - 2,0 pct.

Kategori 4

[25-35[ - 2,5 pct.

Kategori 5

35 - 3,0 pct.
Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet på baggrund af årsregnskabet fra 2019. SIFI’ernes systemiskhed er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.

SIFI-bufferkravet skal opfyldes med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.

Kravene skal sikre, at SIFI’er i højere grad kan absorbere tab, da en afvikling af et SIFI kan påvirke hele den finansielle sektor og realøkonomien.

SIFI-bufferkravene er forskellige for de enkelte SIFI’er og afhænger blandt andet af omfanget af indlån og udlån. SIFI-kravene er fastsat for at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

SIFI-bufferkravet skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), der er den mest tabsabsorberende kapitalform i institutternes kapitalgrundlag.

SIFI-bufferkravet finder anvendelse på alle instituttets eksponeringer.

Erhvervsministeren vurderer hvert år SIFI’ernes SIFI-bufferkrav på baggrund af Finanstilsynets årlige beregning af institutternes systemiskhed.

For yderligere spørgsmål kontakt:

Peter Korsgaard Nielsen, 91 33 71 02.