14 projekter får del i millionpulje til events for grønne iværksættere

12-09-2022
Nyhed

Danmark skal også i fremtiden være en grøn iværksætternation. Med støtte fra millionpulje vil der den kommende tid blive afholdt en række events, som bidrager til at styrke Danmarks grønne iværksættere.

Rundt om i Danmark vil der snart igen være events, hvor grønne iværksættere kan mødes og få hjælp til blandt andet skalering, sparing, finansie-ring og adgang til udbud.

For regeringen har igen i år sat en pulje af til iværksætterevents. I år er puljen på 7,3 mio. kr. og i alt får 14 projekter medfinansiering til at lave events målrettet grønne iværksættere.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

”Vi har rigtig mange dygtige iværksættere i Danmark, men vi skal have endnu flere gode idéer på bordet. Derfor er jeg glad for, at vi med puljen her kan vi bidrage til netop det, og samtidig også til at samle danske iværksættere til events, hvor der bl.a. er mulighed for at sparre og blive endnu dygtigere. I regeringen ser vi det også som en mulighed for at udvikle fremtidens grønne løsninger og skabe grønne, danske job.”

For at få støtte, skal man søge mellem 0,1 og 1,5 mio. kr. Projekterne skal selv stille med minimum 50 procents medfinansiering.

De 14 projekter, der har fået tildelt støtte, er:

• Crowdfunding af grønne teknologier (IDA Ingeniørforeningen i Danmark)
• Danish Green Innovation Area (Insight Events ApS)
• Danmark som stærk lokal og global grøn iværksætternati-on (XO.company ApS)
• Danmarks grønne iværksætteruge 2023 (Sustainary)
• DCI Green Creatives startup program (VOLCANO A/S)
• Iværksætteruge: Global Entrepreneurship Week 2022 (Dansk Iværk-sætterforening)
• Go Global Green (Canute ApS)
• Green Tech Center A/S
• Grønne iværksættere og nationen ud i verden (Foreningen til drift af Tech BBQ)
• Iværksætterspor ved The Ocean Race Stopover Aarhus 2023  (Worldperfect S.M.B.A.)
• LOOP Waste to Resources (Relevent ApS)
• Netværk for grønne madiværksættere med internationalt potentia-le (Staldkøkkenet ApS)
• 2 Days of Accelaration (Construction Center Denmark)
• 10 events, 100 grønne idéer på vej mod 1000 iværksætte-re (Kooperationen)

For yderligere information kontakt:

Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07