Erhvervs- og vækstministeren ledsager kronprinsen på eksportfremstød til Sydafrika

Publiceret 02-11-2015

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ledsager H.K.H. kronprisen på eksportfremstød til Sydafrika. Med på turen vil også være knap 50 danske virksomheder.

Sydafrika har oplevet hastige forandringer i de seneste årtier og er i dag den næststørste økonomi i Afrika. I kraft af sine cirka 5 millioner indbyggere med en højere købekraft end den gennemsnitlige dansker, og en støt voksende middelklasse, er Sydafrika et marked med stort potentiale for danske virksomheder.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

  • Energi
  • Vand og miljø
  • Fødevarer og Landbrug

”Det er vigtigt, at de danske virksomheder har fokus på fremtidens vækstmuligheder – og dem er der helt oplagt mange af i Sydafrika. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi med dette eksportfremstød får skabt en bedre grobund for danske virksomheders aktiviteter i Sydafrika”.

Eksportfremstødet vil have fokus på tre sektorer, hvor danske løsninger og produkter modsvarer konkrete sydafrikanske behov og udfordringer:

Erhvervs- og vækstministeren vil i forbindelse med eksportfremstødet blandt andet åbne vindkonferencen Windaba, der er Afrikas største og mest toneangivende vindkonference.

Kontaktperson: Kommunikationsansvarlig Peter Madsen, Tlf. 91 33 70 17