Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Kapitalkravsreglerne

I forlængelse af den finansielle krise har der været et stort fokus på at styrke bankernes modstandsdygtighed for at forebygge fremtidige kriser. Et af de centrale tiltag i EU var gennemførelsen af nye kapitalkravregler der har styrket penge- og realkreditinstitutternes kapitalgrundlag og derudover er likviditetskravene også styrket.

EU’s kapitalkravforordning og -direktiv (CRR/CRD IV) blev vedtaget i 2013 og udgør de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller fondsmægler. Reglerne indeholder en lang række nye krav til institutterne, der blandt andet skal sikre, at institutternes har mere og bedre kapital, således at institutterne bedre kan absorbere tab. Reglerne indeholder ligeledes nye krav til institutternes likviditetsstyring. Herunder er oplistet nogle af de væsentligste elementer i reglerne:  

  • En kontracyklisk kapitalbuffer, der er et kapitalkrav, der opbygges i gode tider, så institutterne har mere kapital til at klare dårlige tider;
  • Krav om at systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) identificeres samt mulighed for at pålægge disse et permanent højere kapitalkrav;
  • Mulighed for at pålægge institutterne en række midlertidig strengere krav med henblik på at imødegå opbygning af systemiske risici i den finansielle sektor;
  • Et nyt likviditetskrav (LCR-kravet), der har til formål at styrke institutternes kortsigtede likviditetsprofil. LCR-kravet skal således sikre, at institutter har en tilstrækkelig mængde likvide aktiver til at dække en periode med markedsuro på 30 dage;
  • Styrkede krav til god selskabsledelse;
  • Tilsynskontrol med institutternes gearing. Gearing er forholdet mellem et instituts (ikke-risikovægtede) aktiver og kapital;
  • Harmoniserede og styrkede sanktioner ved overtrædelser af bestemmelserne i reguleringen;
  • Krav om, at der oprettes en ”whistle blower”-ordning, således at ansatte i den finansielle sektor anonymt kan anmelde overtrædelser i virksomheden til tilsynsmyndighederne;
  • Strengere krav til kreditinstitutterne aflønningspolitik.

Danmark arbejdede i forhandlingerne bl.a. for en tilfredsstillende behandling af dansk realkredit. Det blev efterfølgende sikret via LCR-kravet, der betyder, at danske realkreditobligationers likviditet bliver anderkendt på linje med statsobligationers i EU’s nye likviditetsregler for kreditinstitutter. 

En del af reglerne baserer sig på de internationalt vedtagne standarder i Basel-komiteen, der sikrer ensartede regler internationalt.